Red Fang "Whales and Leeches" press photos 2013Den populære og hypede Portland-gruppe gæster Pumpehuset d. 29. marts!

I forbindelse med deres kommende udgivelse “Whales And Leeches”, der udkommer d. 15/10/2013, tager Red Fang på en omfattende tour, der selvfølgelig også inkluderer Danmark! Derfor rammer de Pumpehuset lørdag d. 29. Marts!

Red Fang har i de seneste år modtaget uhyre meget opmærksomhed i Danmark, der med god grund kan spores tilbage til deres support-optræden for Mastodon i Store Vega i 2012 (læs vores anmeldelse HER)! Herefter gæstede de Roskilde Festival samme år (læs anmeldelse HER), der til trods for lydproblemer undervejs bevidnede om et band der havde fundet sig godt tilpas hos det danske publikum!

Ovenpå den fandenivoldske og uhøjtidelige selvbetitlede debutplade samt den anmelderroste og mere fokuserede opfølger “Murder The Mountains” (læs anmeldelse HER) er der alt mulig god grund til at glæde sig til at den nye plade dropper og de kommer og besøger os igen! Så kan vi atter skråle med på “Wires”, “Prehistoric Dog” og måske også et nyt nummer eller to(?).

Med sig på tour har de det psykedeliske rockband The Shrine samt det tungere sludge/doom band Lord Dying!

Billetsalget kører via billetlugen og koster 180kr + gebyr!

-og som en hyggelig sidenote kan det siges at de dygtige, velforberedte , altid veloplagte og ikke mindst flotte gutter her fra Blastbeast.dk vil DJ’e på aftenen! Så ingen grund til at gå tidligt hjem!

Link:

Pumpehuset.dk

Red Fang cmyk a6