theswordAll hail the riff. Og så ikke så meget andet, hvis man spørger The Sword.

åh ja, The Sword. Stoner-drengene fra Austin, Texas. Bandet der er garant for at udgive atmosfæriske og syrede værker, bestående af hypnosefremkaldende og i-dén-grad riff-båret stoner-metal! Og er man i tvivl, så kan man bare lade “Age Of Winters”, “Gods Of the Earth”, “Warp Riders” og “Apocryphon” stå for sig selv!

Live er det dog en lidt anden sag med The Sword. D’herrer har nemlig en tendens til at være en tand for tilbagelænet på scenen. Ikke en tilbagelænethed der vidner om cool nonchelant rock n’ roll attitude. Næh, mere bare pisse kedelige.

Og det er sgu ærgerligt. For numre som “Arrows In The Dark”, “Veil of Isis”, “Tres Brujas” og “Cloak Of Feathers” er pisse fede. Men det pynter ikke ligefrem på dem når de spilles på en scene fra et band der har en kedelig tirsdag morgen i et slimet øvelokale i nordvest.

Havde der blot været lidt lysshow, lidt video – bare lidt et-eller-andet – så kunne The Sword godt have sluppet afsted med at gemme sig på scenen. Men når man insisterer på at leve i en tidslomme og kun benytte sig af virkemidler der eksisterede i 70’ernes syre-dage, så går den ik – specielt fordi langt færre mennesker er på syre idag.

Selv en fabelagtig afslutning med nummeret “Freya” (der har et så fedt riff at Rob Zombie har måtte stjæle det!) der mixes sammen emd ZZ Top’s “Cheap Sunglasses” efterfulgt af afslutteren “Apocryphon”, så kan det ikke redde en koncert hvor alle, undtagen de mest hardcore fans oppe foran, var ved at nikke sig i søvn.

Hjem med mig og sætte pladerne på. For her holder de sgu stadig!

5-penta