Copenhell 2013 kan ikke nævnes, uden man også nævner sværvægterne i amerikanske DOWN! Årets velsagtens tungeste oplevelse!
Hvis du skal på årets Copenhell festival, så behøves jeg næsten ikke nævne at du bør se bandet DOWN.. Og hvis du tænker “hvem?!” så fortjener du næsten et par flade.. Men ser vi bort fra det, så læs videre og bliv klogere. Og så ses vi foran Helviti scenen!
Bandet blev dannet i 1991 af frontmand Phil Anselmo samt bassist Rex Brown begge fra Pantera, guitarist Kirk Windstein fra Crowbar, trommeslager Jimmy Bower fra Eyehategod og guitarist Pepper Keenan fra Corrosion Of Conformity – så hvis dette ikke giver en indikation hvor tungt og hårdtslående at DOWN i virkeligheden er, så få svaret her:
Rex Brown har sidenhen valgt at forlade bandet, og han er efterfølgende blevet erstattet af Pat Bruders (Goatwhore, Crowbar).
Slæbende grooves, tæskede trommer, iørefaldende og bluesede riffs krydret med Phil Anselmo’s karakteristiske sydstatsvokal er kendetegnene ved denne supergruppe (fy-ord, jeg ved det godt)! Og hold da så kæft hvor de også giver den smadder når det kommer til liveshows!
De har i deres karriere udgivet tre fuldlængde-albums, “NOLA” fra 1996, “DOWN II: A Bustle In Your Hedgerow” fra 2002 samt “DOWN III: Over The Under” fra 2007! Men at DOWN også kan skrive fede melodier og iørefaldende sange, er der også nok så mange beviser på:
DOWN er hermed vendt tilbage efter 6 års albumstilhed, da de tidligere på året udgav “DOWN IV: The Purple EP”, der atter en gang beviste deres cementering af de er i stand til at skrive iørefaldende sange med tyngde, smerte og nærvær!
Så lad os få vores moonshine-brandert på (som iøvrigt kan købes på festivalen, af Copenhell’s eget mærke!) og få full-on southern redneck når DOWN spiller Lørdag d. 15/6 kl 21:30 på Helviti scenen! HELL YEAH!
Links:
Copenhell-profil