469158_462624940486969_1881010625_oJa for helvede da! Metalfolket får så sandelig også noget at se frem til på årets københavnske (hipster)byfest Distortion! D 1 juni slår Pumpehuset nemlig dørene op til fest. Selv kalder Pumpehuset arrangementet Destruction (og nej der er ingen referencer til det tyske thrash metal act) og selv siger de om arrangementet:

Infernalsk varme, øl, badetønde og vigtigst af alt METAL dagen lang!

Vi er stolte af at kunne præsentere en omgang DESTRUCTION til alle de mange metalfans. som alligevel ikke skal til Distortions Final Party!!!

Metalfesten d 1 juni starter i gården fra kl. 15 med gratis entre! Fra kl. 19 koster det 60 kr.

Til dette fantastiske heldagsarrangement vil vi, udover at byde jer velkommen til vores nye udendørsareal, invitere til en hel dag i selskab med DJ’s og tre fantastiske metalbands, der vil fyre op for en fest af dimensioner.

Eftermiddagen bliver i selskab med vores favorit metalradiohelt Anders Bøtter bag DJ-pulten og et af vores tre bands vil ligeledes give en koncert ude på vores nye udendørsscene. Det første af dagens 3 bands er københavnske Fortress, der med deres blanding af hardrock og metal vil fyre op for en vild fest til dette års Destruction fest!

Om aftenen rykker vi festen ind i huset, hvor de sidste 2 bands vil fyre op for en gang herlig hegn!

Andet band på denne helvedes sommerdag bliver Barricade, der med deres sludge/heavy vil blæse dig omkuld. Bandet er ligeledes kendt for at spille med 2 trommesæt, der vil sikre maksimal DESTRUCTION!

Aftenens tredje og sidste band er Pet the Preacher, der spiller en god blanding af stoner og doom, med masser af indflydelse fra 70′er rock.

Det skal nok blive en helvedes herlig aften! Vi ses!

Link til event