Blaze Bayley – manden hvis navn de fleste nok vil sætte i forbindelse med Iron Maiden anno 90’erne gæstede onsdag-aften Templets lille scene i Lyngby, med et rendyrket akustisk sæt.
Igennem tiden er Blaze Bayley af kritikere blevet kaldt alt fra brøleabe til Iron Maidens vokalvikar og jeg skal da indrømme at mandens stemme i perioder heller ikke min favorit. Men i langt størstedel af tiden – tiden hvor han holder sig i midter-registret lyder det faktisk skide godt.
Blaze Bayley var på papiret hovedpersonen denne aften, men der skal absolut ikke herske nogen tvivl om, at den sande og ubetinget største oplevelse denne aften ikke blev leveret af hovedmanden, men af hans sidemand – guitarist Thomas Zwijsen. For er du da helt vanvittig hvor Thomas Zwijsen spillede en fuldstændig forrygende og veloplagt omgang klassisk og spansk-inspireret akustisk guitar. Det her var ren opvisning i guitar-eskapader, som instrumentalt satte en alt for høj standard til hvad Blaze Bayley rent teknisk kunne præstere med sin vokal, der denne aften var utrolig rusten. Dette skyldtes i følge manden selv en længere tids syngdom han har haft siden januar. Ærgerligt for os, men godt han stadig stod på scenen. I nogle perioder, hvor stemmen knækkede, lød det desværre helt ad helvedes til.
Men hvordan var setlisten så denne aften? Jo vi startede ud med tre gange instrumentale Iron Maiden klassikere, leveret med ufattelig sikker hånd af Thomas Zwijsen. The Trooper, Wasted Years og Run To The Hills fik sat gang i stemmerne hos den mellemstore fanskare i Templet. Efter disse tre sange kom hovedpersonen ind til et stort jubelbrøl fra det veloplagte publikum. Og så gik der ellers direkte Iron Maiden anno 1995 og 1998 i den med Lord Of Flies, Judgement Of Heaven og Como Estais Amigos, inden det blev tid til en række af Blaze’s egne sange midtvejs i sættet. Disse holder desværre ikke helt samme standard i forhold til tiden med Iron Maiden. Det blev tydeligt bevist med de helt nye numre som Russian Holiday samt One More Step der virkelig er alt, alt for kedelige og uinspirerende.
Der er ingen tvivl om at Blaze og hans makker hyggede sig denne aften. Og hygge er nok det rette ord her. Imellem hvert nummer blev der talt og pjattet en 
masse fra scenen med flere anekdoter fra sangerens fortid. lidt for meget synes denne anmelder, men folk så ud til at hygge sig med det. Det blev bare kedeligt i længden. Først da afslutningen med The Clansman og Man On The Edge fra Maiden-tiden, kom der betydelig mere nerve i koncerten.
Jo Blaze er en glad og stolt mand, der simpelthen bare elsker at optræde og spille sin musik. Det kan og skal man ikke tage fra ham. Men oven på denne koncert står man tilbage med følelsen af, at der simpelthen ikke er mere at komme efter hos Blaze og at han for altid vil være ham fra Iron Maiden i midten af 90erne, der gik solo og som man ikke hørte meget til efter. Denne her aften var i hvert fald dedikeret til Thomas Zwijsens imponerende evner, der trækker mindst et halvt pentagram hjem alene!
2 comments
Anders Olesen says:
Apr 4, 2013
Blaze har 9 cd udgivelser og 2 DVD udgivelser bag sig + et hav af koncerter bl.a. en del i Danmark, samt anderkendelse og succes.
Giver dig ret i anmeldelsen af koncerten, men at sige at Blaze bare er Maidens gamle forsanger der gik solo og så aldrig hørte mere til ham, er vidst en grov underdrivelse af den karriere han har idag.
Weiss says:
Apr 5, 2013
Jeg skriver at man ikke hørte “meget” til efter :) – forstået på den måde, at manden selvfølgelig kan have en del udgivelser på samvittigheden, men fra at have det til reelt at komme ud og ramme en større gruppe af fans er meget lille og nærmest forsvindende lille – desværre – og det viser den lille forsamling i Templet denne aften tydeligt :)