warriors weekendMulighederne er tæt på uendelige denne weekend, så ingen undskyldninger for ikke at få luftet garnet!

Fredag:
Saturnus + The Cleansing + Empire Drowns (Templet, Lyngby)

Det legendariske doom metal band Saturnus har hevet prominent lineup med til Lyngby når de, The Cleansing og Empire Drowns sørger for at forlænge vinterdepressionen med masser af død og doom! Entréen er 100kr og det starter kl 21!

Roarback + Abscission + Overcrooked + Kolos + Moment Of Impact + Monsterboss (Lygten St., København)

Hold på hat og briller, døden er over os! Metalfest i Lygten St. i nordvest lægger tag klar til at blive blæst af, når hele seks hårdtslående bands er klar til gi den fuld spaa’ og fee’ døøøihj! Entré 50kr og start kl 19:30!

Impalers + Insane + Engraver + Garbage Day (Ungdomshuset, København)

FWASH! Så skal luftspaden, denimvesten og de lange lokker luftes! De fremadstormende Impalers holder officiel release-fest på deres anmelder-roste debutplade “Power Behind The Throne”. Og alt hvad du skal slippe er små 40kr når dørene åbner kl 21!

High Voltage Grand Opening (SuperCharger + Franklin Zoo m.fl.) (High Voltage, København)

Martin D’Amour, en af hjernerne bag den nu lukkede City Of Sin, er klar til grand opening af den nye rock-klub High Voltage! Forvent intet mindre en en ekstravagant aften, med alt hvad hjertet begærer inden for hard rock og dansabel metal! Første aften byder på live-underholdning af Supercharger og Franklin Zoo samt diverse dj’s og skøre indskud! Dørene koster 150kr og de åbner kl 22:00!

Lørdag:

High Voltage Grand Opening (Shotgun Revolution + Stella Blackrose m.fl.) (High Voltage, København)

Martin D’Amour, en af hjernerne bag den nu lukkede City Of Sin, er klar til grand opening af den nye rock-klub High Voltage! Forvent intet mindre en en ekstravagant aften, med alt hvad hjertet begærer inden for hard rock og dansabel metal! Livemusikken på dag 2 byder på Shotgun Revolution og Stella Blackrose, og igen en masse skøre indfald fra dj’s og andet gøgl! Dørene koster 150kr og de åbner kl 22:00!

Artillery + Corpus Mortale (KB18, København)

Danmarks mest legendariske thrash-metal band Artillery og tæt-på-lige-så-legendariske Corpus Mortale spiller i yderst intime rammer, når KB18 skal rundbarberes! Alt du skal slippe er sølle 80kr og det går ned kl 20!

Skullclub release-party (Pitstop, Kolding)

Kodeordet er “Søsyg Punk Rock”, så du kan vel selv gætte dig til hvordan festen bliver, når Skullclub fejrer pladerelase på Pistop! Og så er det ovenikøbet helt gratis! Kom frisk kl 21:00!

Empire Drowns + Caustic (Konfus, Esbjerg)

Esbjerg bør hellere gøre sig klar på en invasion af mørk, dyster og næsten gotisk rock/metal når Empire Drowns og Caustic spiller op på Konfus! 60kr er prisen og 21:00 er tiden!

Death On Stage #2 (E’Nemia + New Discolour + Fractured Minds + Against The Hollow) (Backstage, Aarhus)

Dødsmetal og metalcore er nøgleordene, men vigtigst af alt er dog at det bliver en fucking fest, når fire af Danmarks mest lovende bands indtager den lille scene i Aarhus! Der er fadøl til en 20’er den første time, så kom når de åbner kl 20! Entré 50kr