Torsdag-aften. En aften i powerens tegn. Power metal der så relativt sjældent bliver præsenteret på de danske spillesteder. Men når det så endelig spiller så spiller det SATME også! 666 havde købt billetter i forsalg og der var blevet solgt en masse i døren. Amager Bio var således pakket til en aften i den svenske jernnæve!
Wisdom
Første band på scenen er Wisdom fra Ungarn. På plade egentlig et okay band. Men live viste de lige præcis det mange har så ondt i røven over ved power-genren. Der blev så at sige spillet på samtlige klichéer, uden at det reelt set aldrig blev godt. Melodierne som bandet har skrevet er som sådan okay. Ikke videre memorable. Mit største problem – om du vil- skal gå til deres vokalarbejde. De høje power-magter skal vide at der gudhjælpe-mig er brug for, at samtlige bandmedlemmer skal i intensiv trænings-lejr på harmoni-fronten, hvis det her skal lyde bare en smule godt live. De høje oktaver lød rent ud sagt så falsk, at det nærmest blev pinligt.
gallop trommer. Highpitch vokaler, de hurtige og melodiske guitar-harmonier og generelt de store armbevægelser og tekster om magi og kampe. Igen mangler de bare de helt gode sange og det blev endnu tydeligere da koncertens højdepunkt var i form af Iron Maiden-coveret Wasted Years, der nuvel blev leveret en kende langsommere end originalen, men dog kunne få publikum til at synge med.Ikke videre imponerende Wisdom.
Eluveitie
Og så hurtigt videre til et af de bands jeg på forhånd havde set rigtig meget fem til endelig at skulle opleve. Eluveitie fra Schweiz. Bandet spiller en solid omgang folk, med et moderne thrash-metallisk udtryk. Lyden er glimrende under Eluveitie og man kan tydeligt fornemme, at jeg ikke er den eneste blandt publikum der, udover Sabaton, også har set frem til Eluveitie.
Bandet starter ud med Helvetios. Sækkepiber, fløjter og violiner går godt igennem den tykke mur af trommer, bas og guitar. Vekslen mellem growl og den kvindelige clean vokal virker jo helt perfekt live. Og allerede fra starten formår bandet at sætte gang i deres publikum. Set-listen er ikke så lang og det virker som om bandet, i midten af koncerten, hengiver sig til de mere langsommelige skærringer og publikum står og falder i staver. Heldigvis redder “Inis Mona” stemningen og sender folk i fælles hop inden bandet afslutningsvis går i mosh-pit mood med “Havoc” og fremmaner aftenens første store moshpit.
Eluveitie var en glimrende support for Sabaton. Lad endelig bandet snart komme til Danmark igen. Denne gang som headliner. Der er ingen tvivl om at bandet kan magte dette!
Sabaton
Sabaton går på scenen til et massivt brøl. Publikum er tændte ud over det sædvanlige og det synes, ikke overraskende, at passe Sabaton glimrende. Bandmedlemmerne smiler over hele hovedet og virker inderligt overrasket over den enorme modtagelse. Særligt Joakim Brodén er i hopla. Måske er han ikke verdens bedste sanger, men arven fra Maiden’s Bruce Dickinson er i høj grad gået videre hos Sabaton’s frontmand, der i sine bevægelser og udskejelser på scenen, kunne virke som den totale Dickinson-klon! På den bedst tænkelige måde!
Ghost Division sætter koncerten igang inden Gott Mit Uns fra den nye Carolus Rex imponerende nok (taget i betrækning af hvor ny pladen egentlig er) sætter gang i fælles hop blandt alle i publikum. Og gennem hele showet bliver de nye numre taget rigtig godt imod. “Endelig mødes vi som venner, kære Danmark” råber Brodén fra scenen, med latter i stemmen og henviser til, at vi idag ikke længere er i krig imod hinanden som Carlous Rex henviser til. Det resulterer i at hele salen råber “Danmark, Danmark, Danmark!!” op imod bandet, der ikke kan gøre andet end at le. Simpelthen et fantastisk syn og hamrende sjovt! Disse små anekdoter sammen med de glimrende numre Sabaton nu engang har, gjorde denne aften Sabaton-koncerten til en fantastisk oplevelse. Derudover kunne Joakim Brodén heller ikke undgå at henvise til, at der i forsalg var solgt 666 billetter, hvilket gjorde os til “The most heavy fucking metal place in the world” og at alle dem, der havde købt billet i døren på aftenen skulle “get the fuck out.”
Sabatons musik er en blanding af mere traditionel heavy metal og power metal. Brodén’s vokal er det der særligt skiller Sabton fra 
andre power metalbands hvilket, muligvis, gør dem lettere spiselige, uden den eller så traditionelle skingre highpitch vokal. Lyden i Amager Bio er voldsom og høj. Desværre drukner vokalen og guitarene en smule når dobbelt pedalerne hamre derud af. Og derudover stod bandet’s trommeslager Robban Bäck for flere kæmpe fuck ups, hvilket ikke kan undgå at trække en smule ned på helheds-indtrykket. Sker det en enkelt gang kan det lige gå an, men at lave op til flere fejl på en aften er ikke acceptabelt.
Alt i alt var Sabaton i Amager Bio en oplevelse jeg sent vil glemme. En fantastisk koncert, der desværre var præget af enkelte skønhedsfejl.
