Hammerfall udgiver inden længe deres 15 års jubilæums live-dvd/cd. Koncerten, der blev filmet i sommers, blev afholdt på den helt unikke koncertplads Dalhalla i Sverige. I den forbindelse har vi fået en snak med bassist Frederick Larsson.
Scenen og omgivelserne på denne DVD er helt unik. Hvordan opstod idéen om at fejre jeres 15 år på dette sted – Dalhalla?
Det var Joacim (sanger), der kom op med idéen. Det er ikke så langt væk fra hvor han er født og opvokset, og han har optrådt der før. Da han foreslog det sted, vidste jeg, det ville være perfekt til os. Bandet talte om det, og vi valgte at kontakte Patric Ullaeus, der har instrueret DVDen. Da vi viste ham stedet og vores ideer, var han “on fire” med det samme! Han havde en masse visioner om, hvordan dette skulle gøres, og resultatet er storslået! Jeg ville have elsket at sidde blandt publikum og se dette show!
Gamle Hammerfall-medlemmer kom på scenen under showet. Hvordan var det at få de gamle bandmedlemmer tilbage på scenen med jer?
Ja, det var stort! Min første live-optræden med HammerFall var med Mikael Stanne på vokal og Jesper Strömblad på trommer og det føltes virkelig godt at have de to tilbage på scenen, Jesper på guitar denne gang dog. Mikael kom ind under “Steel meets Steel”. Det var virkelig cool. Måske ikke som fans af HammerFall normalt hører nummeret, men det blev fantastisk! Jesper gæstede “The Dragon Lies Bleeding” og jeg var næsten tilbage i 1997 igen. Jesper er en stor guitarist, og jeg husker ham i studiet, da vi indspillede “Glory to the Brave” og alle hans små melodier og soli. Han var virkelig en stor del af den tidlige HammerFall og det er dejligt stadig at have ham som en ven. Og så har vi Stefan Elmgren! Vi spillede sammen i 2007, da jeg kom tilbage, men han forlod os temmelig hurtigt efter, for at blive pilot. Altid en god latter, når vi hænger ud og som du kan se på DVD nyder han virkelig, at være på scenen.
Hvordan var det at spille på en scene som Dalhalla, omgivet af vand og med mange meter væk fra publikum?
Tja, det er ikke perfekt, at være så langt væk fra publikum, men jeg synes, det gik helt fint. Da stedet er bygget som et amfiteater kommer du en smule tættere på folk bagerst alligevel, og jeg tror, at publikum kunne lide omgivelserne. Alt omkring scenen er den perfekte kulisse. Vi holdt det temmelig rent på scenen med kun Marshall kabinetter og vores store skjold med en brændende HF logo. Alle jeg talte med efter showet sagde det så fantastisk ud. Og så gjorde det ikke engang noget, at det begyndte at regne i den sidste del.
2 timer og 15 minutters rent heavy metal er et langt, langt sæt. Hvordan valgte i set-listen, og hvordan var det for dig og bandet at spille et så langt sæt?
Ja, det er et rigtig lang sæt, og hvis vi ikke havde alle vores gæsteoptrædener ville det sandsynligvis også have været for længe. Det er svært at holde det interessant så længe, men på samme tid er der en masse sange, som vi absolut ønsker at holde i sættet. Nogle klassiske sange, som vi “skal” spille, nogle personlige favoritter og nogle særlige sange, som gøre det interessant. Jeg tror ikke, at bandet tænkte så meget over, at det var en lang række at spille. Det var alle omgivelserne vi havde vores tanker på. At alt kommer til at “spille”, hvad med vejret, kameraer, hele koret på scenen, optagelserne … og listen fortsætter.
Hvorfor tror du, at Hammerfall har været i stand til at gå på i 15 år allerede?
For at sige det kort: vi elsker det, vi laver. Vi spiller Heavy Metal, det er hvad vi gør, og formlen er stort set den samme som i -97 da “Glory to the Brave” blev udgivet. Efter min mening har vi udviklet os meget siden da, men det er stadig 80-Heavy Metal, der ryster vores fundament. Folk enten elsker eller hader os for det, men haterne valgte at hate på os for mange år siden. Og de har sikkert ikke hørt vores sidste 3-4 nye albums alligevel. Jeg lytter til en masse forskellig musik, men jeg voksede op med Heavy Metal, og det er virkelig noget særligt for mig.
Bandet tager en velfortjent pause i 2013. Hvad vil der ske med bandet i denne pause? Skrive nyt materiale eller?
Lige nu tror jeg ikke der er nogle i bandet, der tænker på andet end den kommende DVD og derefter pause. Vi har turneret en masse på den nye udgivelse, og ikke rigtig haft en ferie i lang tid. Jeg klager ikke, fordi jeg ved, at jeg har det bedste job i verden, men jeg ser frem til det. Jeg tror ikke, det vil tage så lang tid, før nogen har et par ideer der kan deles, men lige nu er intet bekræftet, og vi vil beslutte senere, hvornår det er tid til at komme ind i studiet igen. Du vil vide, kan jeg forsikre dig.
Mange tak! Håber snart at se jer igen, hvis ikke i 2013 så forhåbentlig i 2014!
Tak! Absolut i 2014!