Britiske Threshold har netop udgivet det utrolig anmelderoste progressive værk “March Of Progress”. I den forbindelse kunne vi ikke takke nej til et interview med bandets guitarist/producer Karl Groom, der her fortæller os om hvordan det har været at udgive et album på over 70 min. efter 5 års ventetid.

Først og fremmest tak for et flot album. Et albummet, der har været 5 år undervejs – har det været en hård udgivelse?

De 5 år der er gået har været pga. flere omstændigheder. Mange ting har ændret sig for både band og medlemmer i løbet af de sidste 5 år. Vi har integreret 2 nye medlemmer og har været i stor turné-virksomhed. Jeg gætter på, at vi turnerede i 4 år, før vi hørte kommentarer om et nyt album fra Nuclear Blast. Men selvfølgelig, da vi kom tilbage til skrive-perioden havde det været en lang periode uden. Så vi tog lidt mere tid til at komponere og arrangere end før, for at være sikker på, at dette var det bedste, vi kunne producere.

Der sker det, at vi skulle begynde at skrive ved udgangen af 2010. I december samme år havde jeg den fulde demo af Ashes, men jeg syntes arbejdet skred langsomt frem. Mod maj 2011 afsluttede jeg de 5 sange jeg havde skrevet til albummet og fandt ud af, at Richardt havde skrevet ét, som var Colophon. Dette betød at vi nu havde den fulde album længde, så jeg aftalte at Johanne skulle komme og indspille tromme-sporene. I denne periode dukkede der pludselig 2 sange mere op fra Richard, 1 fra Damian og 2 fra Pete. Jeg forestiller mig, at de havde arbejdet et stykke tid på disse selv. Det overraskede os, at der var 75 minutters musik (herunder bonus track). Vi har altid i denne proces kasseret hvad der ikke var godt nok til at indspille, men alle de sange, fortjente at være på albummet. Det betød at albummet udkom i en dobbelt vinyl i den sidste ende, men det er jo også en nice pakke.

Lyden på albummet er utrolig smuk, klar og massiv. I har selv produceret albummet. Hvilke fordele ser du I det?

Tak for komplimenterne. Jeg har en klar idé om, hvad jeg forventer af produktionen fra begyndelsen i disse dage. Men det er altid godt at være åben for nye idéer i løbet af studie-processen. Når vi styrer vores egen produktion, så ved vi, at det bliver gjort præcis som vi ønsker at have det og jeg nyder den side af at lave et album. Produktions-arbejdet er klart defineret mellem Richardt og jeg, selvom vi forsøger at kontrollere, hvad den anden gør i hvert led også. Rich optager bas og vokal, mens jeg optager trommer, guitar og mixer albummet.

Damian Wilson (vokal) er tilbage i bandet igen. Hvordan har det været, at arbejde sammen med ham igen på den nye plade?

Damian kom tilbage i 2007. Da Threshold var igang med at forberede sig til vores første datoer på the Dead Reckoning tour, fik vi følgende besked fra Mac, at han ikke ville kunne komme til de første shows. Vi havde derfor brug for en sanger omgående, og det var dejligt at se Damian træde til med blot et par dages varsel, før vi spillede festivaler i Slovenien og München. Efter det blev vi enige om, at han skulle fortsætte i den afgørende del af turnéen. Nu har vi spillet flere shows end for noget andet album, og han er bare blevet hos os, også da vi lavede dette album. Jeg har altid kunne lide hans stemme, hvilket jo også er grunden til, at vi bad ham om at synge på vores første album. Denne gang jeg tror samarbejdet er blevet bedre, og line-uppet er bare helt rigtigt.

10 numre – 70 min. Det er en massiv udgivelse, meget dynamisk og atmosfærisk. Er der noget særligt I ønsker lytteren af albummet skal være opmærksom på?

Jeg er ikke sikker på, at der som sådan er noget helt bestemt og særligt at lytte efter. Vi har altid set vigtigheden i, at det er hele albummet som en helhed, der er vigtigere end en enkelt sang. Der bør være et musikalsk og lyrisk tema, der holder det hele sammen. Der skal også være en dynamik i track-listen. Det overvejes nøje, så albummet kan blive lyttet til som ét stykke. Man skal holde sig kritisk i denne udvælgelse.

“March Of Progress” – hvad er idéen bag titlen?

Albummet dækker emner for personlige styrker og svagheder sammen med selvtilfredshed og hvordan det påvirker, hvad vi har arbejdet så hårdt for at opnå. Illustrationen er fra en italiensk kunstner kaldet Davide Nadalin, som også arbejdede på coveret for vores sidste album “Dead Reckoning”. Vi lod ham have total frihed til at fortolke temaet for albummet, og vi elsker hvad han har gjort.

(Karl Groom gennemgår således albummets numre hver for sig.)

“Ashes” – blev oprindeligt kaldt “March Of Progress”. Nummeret rejser det spørgsmål om hvor gode vi er, og hvor længe det vil vare. “Return of the Thought Police” – handler om bekymring af, at kunne se vores frihed forsvinde. “Staring at the Sun”  – handler om at holde fast i, hvad du står for og holde fast i det du mener. 
 “Liberty Complacency Dependency” – Jeg tror det er en lignelse for moderne tider. Sangen følger temaet for de sange, der er kommet før den. “Colophon” – handler om at være fanget i en andens krig og forsøger at finde vej hjem.
 “The Hours” – handler om vedholdenhed. “That’s Why We Came” – blev skrevet af Damian og handler om at sætte pris på vores fremskridt. “Don’t Look Down” – handler om at rejse sig og opretholde sit potentiale. “Coda” – blev skrevet af Pete Morten, den omhandler personlige styrker og svagheder. “The Rubicon” – På nogle måder er det en sang der handler om Threshold. Sangen ser tilbage på, hvad vi har opnået og gjort. Det citerer også nogle af vores andre albums for dem, der kan spotte referencerne.

Hvad er de fremtidige planer for Threshold?

Nu er vi igang med at booke en turné til foråret næste år og så skal vi ellers ud på sommerens festivaler. I mellemtiden vil vi tilbringe sidste del af året på skrive til et nyt album. Det lyder måske mærkeligt, netop fordi dette album kun lige er kommet ud, men vi ønsker ikke at lade det gå 5 år mere inden et nyt album ser dagens lys fra Threshold.

Og det gør vi bestemt heller ikke på Blastbeast.dk. Afslutningsvis vil vi sige mange tak til Karl Groom og Threshold for interiewet.