Stomvejret og det afventende publikum. Redwood Hill fik Pavilion Jr. til at trække op til uvejr. Men det frygtløse publikum lod sig ikke skræmme.
Årets første metalkoncert på Roskilde Festival var ikke af den simple slags. Det var ikke straight forward riff-drevent sydstats-sludge som vi danskere har taget til os, som var det opforstret fra markerne i det mørke jylland, hvor de nationale værdier står højest på huskelisten. Næh nej. Vi skal højere nordpå. Nordpå hvor kulden bider og loftet er ekstra højt.
Redwood Hill er et forholdsvist uskrevent blad på den danske metalscene, og selvom vi de har høstet glimrende anmeldelser fra de få koncerter de har spillet, så var det desværre ikke nok til at trække et talstærkt publikum til den lille upcoming scene på Roskilde Festival.
Udtrykket meget indadvendt, de energiske passager lader lytteren stå imponeret med åbent gab, og de melodiske stykker lod os stå i drømmende tilstand med hovedet vuggende fra side til side. Men hvad manglede der så? Jo, i modsætningen til den koncert jeg anmeldte på Copenhell for et par uger siden, så mangler en Redwood Hill koncer på Roskilde Festival simpelthen noget balast. Enten i form af genkendelige numre, eller nok tour-erfarning at de kan smide legende-kortet fra hånden og tiltrække folk på rygtet. Så lur mig om de ikke snart kan gå hedengangende ISIS i bedende!
For de HAR formatet. De HAR lyden. De HAR live-energien. De mangler blot at kunne rive folk op med roden, således at den inkarnerede fanskare (som de uden tvivl snart har!) kan lokke energien frem hos skeptikerne. Så skal det hele nok gå op i en højere enhed!
Kald mig blot hr. smørrebrødsdansker. Men på Roskilde Festival bliver man (desværre) nødt til at appellere til laveste fællesnævner og det nægter et band som Redwood Hill.
Men for at det hele ikke skal være lutter sure miner over vi ikke har med metallens næste Shu-Bi-Dua at gøre, så vil jeg uden tvivl tage hatten af for afslutningen “Dybbuk”, som vi optog en lille video af her: