Candlemass – når tungt musik opnår sin ultimative skønhed!
Med denne uges Ugens Album dykker vi ned i et af de svenske doomkonger Candlemass’ nyeste udspil (fraset live-skiven fra Sweden Rock). Death Magic Doom er en helvedes god doom-udgivelse, der trods sin korte levetid (2009) allerede har fået en masse omdrejninger på mit anlæg. Candlemass formår som et af ganske få bands at holde doom-fanen højt med riff’s og melodier der klæber sig fast til hjernen og bare ikke vil slippe igen. Hør blot The Bleeding Baroness, House of 1000 Voices og Clouds of Dementia. Her går voldsom tyngde og sans for det voldsomt melodiske op i en højere enhed.
Lige siden Messiah Marcolin forlod bandet har der internt i gruppens fanbase været lange diskussioner om at det ikke længere er Candlemass osv. osv. Men forhelvede, så hold dog op! Robert Lowe (Solitude Aeturnus) gør det fremragende. Rent faktisk så fortrækker jeg personligt i langt højere grad hans vokal end Messiah’s operette. Der er så at sige langt mere kant over det nye Candlemass end hvad jeg før har hørt og det klæder Candlemass’ riff-arbejde.
Episk doommetal blir stort set ikke bedre end hos Candlemass. Legenderne der blev dannet tilbage i 1980 af riff-master og bassist Leif Edling har udgivet den ene langsommelige doom-skive efter den anden siden Epicus Doomicus Metallicus 1986. Og med Death Magic Doom kommer de så med den 10ende i rækken. Jeg kan dårligt vente til at høre nyt! I mellemtiden må Death Magic Doom dreje nogle flere omgang.
Episk doom når det er aller bedst!