Meridional er en betegnelse for det sydfranske folkefærd. I denne sammenhæng er det dog en kranieknusende udgivelse fra et band der skubber grænser og altid er i rivende udvikling
Norma Jean er core. Så har vi balladen! Men samtidigt er de virkelig et band der forstår at rive struktur fra hinanden, koble det sammen og tilføje nye elementer. Alt fra kaos til melodi, til skingre skrig og harmoni. Smukkere kan det ikke siges!
Og lige netop “kaos” er nok den mest rammende beskrivelse på disse kristne koryfæer fra USA. For mange er musikken nok meget utilgængelig, især på deres første tre udgivelser, og det er da også med et kærkomment snit at de har tilføjet mere melodi på de seneste plader.
Især numre som Self-Employed Chemist, Deathbed Atheist, A Media Friendly Turn For The Worse, High Noise Low Output og Falling From The Sky:Day Seven er meget lyttervenlige, og viser her Norma Jean fra sin helt stærke melodiøse side. Og hvor der er yin er der yang – Leaderless And Self Enlisted, Anthem Of The Angry Brides og Blood Burner er kaos oven på kaos som det har heddet sig siden “Bless the Martyr and kiss the child”. På den måde virker smerten mere pinefuld og det søde er endnu mere harmonisk. Perfekt mikstur.
Oplev Norma Jean live på Pumpehuset IMORGEN d. 20/3, når de gæster danmark sammen med ingen ringere end The Chariot, Dead And Divine og Admiral’s Arms. Fire gange optur, i min ydmyge mening!
Der er stadigvæk billetter til arrangementet, men min insiderviden og intel siger at det nok ikke varer evigt! Så skynd jer at få billet!