En lille time skulle der gå fra da Roskilde smed en teaser ud for morgendagens offentliggørelser til vi her på Blastbeast havde løst gåden og fik det godkendt af Roskilde!
Hele 5 stk. metal med sydstats smag er at finde i denne offentliggørelse der bl.a. tæller CROWBAR, der i 1991 debuterede med “Obedience Thru Suffering” og som i 2011 kom med deres seneste niende udgivelse “Sever the Wicked Hand”.
RED FANG kunne vi her på siden forleden fortælle kom forbi, da bandet selv havde offentliggjort en koncert på Roskilde d 6/7. Bandet gav en fremragende koncert som support for Mastodon i januar-måned. Udover Crowbar og Red Fang gæster også BARONESS, WEEDEATER samt hillbilly #1 HANK III.
Vi glæder os til en omgang brutal sludge i bedste sydstatsånd på Roskilde Festival 2012.
Med de seneste tilføjelser kan man som metalfan på årets Roskilde Festival se frem til:
- Warbringer
- Nasum
- Behemoth
- Crowbar
- Red Fang
- DevilDriver
- Baroness
- Weedeater
og er man lidt mere fleksibel i sine definitioner, kan man også se frem til:
- Hank 3
- Refused
- Cerebral Ballzy
- Mutiny On The Bounty