Denne udgave af Ugens Album er lidt et resultat af en blå og en rød tale. Set i lyset af gårsdagens koncert med Mastodon valgte jeg den hvori “The Hunter” befandt sig – for hvilket et album, og det fungerer sgu også live!
Pladen er nok en af dem der har skillet vandene lidt for fansne af Mastodon. Nogle fans af de første plader som Leviathan og Blood Mountain vil måske mene der ikke er nok energi og nogle fans af den seneste plade før denne “Crack The Skye” vil måske mene den er lidt for meget lige-til og ikke kompleks nok.
Men så er der heldigvis fans som mig, der synes både energien er intakt, kompleksiteten tilpas – og denne gang også melodiøret skruet rigtigt på plads!
For med The Hunter er der skruet ned for numrene på 11-12 minutter og gjort mere plads til den “radiovenlige” 3:30 minutters tilgang, og jeg skal da ikke lyve og sige de ikke er blevet en snært mere poppet i lyden på denne plade, for singlen “Curl Of The Burl” er da et lysende eksempel herpå. Men er det nu også en negativ ting? You decide.
Energien er på plads på numre som Black Tongue, Dry Bone Valley, All The Heavy Lifting og Specrelight – der alle stort set var forskellige højdepunkter til gårsdagens koncert i Store Vega! Det spiller bare max! Mastodon har sågar også fundet plads til en decideret prog-ballade i form af sing-a-long momentet “Creature Lives” der ikke kan andet end byde op til fællessang.
Mastodon har begået endnu et helstøbt værk med The Hunter, og det er klart derfor den er ugens album! Go get it!