Burzum alias Varg Vikernes stilskabende tredje udgivelse “Hvis Lyset Tar Oss” er denne uges ugens album.
Denne, på mange måder, dragende og legendariske ambient blackmetal 4-tracks udgivelse fra 1994 er i følge undertegnede Vargs ultimative, kompositionsmæssige svendestykke og viser Burzum på sit absolutte højeste.
Hvis Lyset Tar Oss er på alle leder og kanter atmosfærisk, dragende, udtryksfuld og skaber med dens dronende sound et yderst intenst lydbillede. Corpse sounden, der sammen med numrene’s elektroniske arrangementer, og metaliske monotome gentagelser formår, i nærmest hypnotisk trance, at trække den intense lytter ind i et helt unikt univers.
Bedst er skivens første nummer. Det 14.21 minutter lange “Det Som En Gang Var.” Det er black metal i sin smukkeste og mest atmosfæriske form. Varg kan eddermandme sit kram når det kommer til komposition, der er noget af det stærkeste og mest udtryksfulde, der findes på blackmetal scenen. For Varg er der ingen interesse i at demonstrere sin tekniske kunnen på instrumenterne. Men det er bestemt heller ikke pointen med Burzum’s hypnotiske musik. Det er gentagelse på gentagelse, over det samme mønster, kun afbrudt af enkelte rytmiske/melodiske skift samt Vargs signatur skrig!
På “Tomhet” viser Varg sit tydelige eksempel på Burzums tilgang til ambient musik. Endnu en gang hypnotisk dragende komposition, som stort set kun spilles på et keyboard og gentages i det uendelige indtil et nyt melodisk mønster tager over.
Burzum’s “Hvis Lyset Tar Oss” skal høres af den lyttende lytter, der vil lytte til musikken for musikkens skyld. Gerne liggende alene på sengen med lukkede øjne for lettere at kunne drages af den tranceskabende musik som Burzum mestre til perfektion!