Der er ting i denne verden, som man aldrig kan vide sig sikker på. Det ene er vejret og det andet er Iced Earth’s evige udskiftninger i besætningen, der er lige så svingende som en seismograf i Japan. I den seneste udgave af Iced Earth hedder den nye sanger på skansen Stu Block og det var med ham, at det amerikanske band tidligere i år udgav Dystopia.
Touren hedder derfor meget passende “Dystopia World Tour” og ganske utroligt har bandet valgt at gå udenom både Norge og sørme også Sverige, som jo ellers er klare bannerfører indenfor powermetallen. Dette betød, at der denne aften i bioen var troppet en masse af vores nordiske brødre op! Dette skal vi nok være glade for, da der ellers ikke synes at være SÅ proppet i bioen denne aften. For satan hvor man dog savner et sted som The Rock til disse koncerter!! Ret skal dog være ret. Der var ganske mange mennesker (overraskende mange mennesker!) i forhold til hvad jeg havde forventet. Men det var klart i de første 10 rækker at stemningen og tætheden blandt publikum var noget man kunne snakke om. Længere tilbage var der desværre længere mellem snapsene og den klassiske danske armene-overkors-koncert-mentalitet var at finde. Enormt ærligt at koncerten måtte flyttes da stemningen ville have været på kogepunktet på et sted som The Rock!
Tilbage til musikken! Undertegnede nåede at opleve en af Matt Barlow’s (Tidl. foranger) sidste koncerter i sommers på Wacken. Og det var derfor med en lidt skeptisk indstilling jeg tog ind for at høre Iced Earth denne aften. Matt Barlow har for mig altid stået som Iced Earth’s ultimative frontmand og om Stu Block vil kunne gøre kunsten som forsanger i Iced Earth efter måtte tiden vise. Hurtigt inde i koncerten står det dog klart at Jon Schaffer har valgt rigtig med valget af Stu Block. Manden’s stemme spænder over en helvedes masse oktaver og Iced Earth’s klassiske highpitch signatur lader Stu Block absolut intet tilbage fra de tidligere forsangere.
Lyden var suveræn til Iced Earth’s krydsning af thrash og power og den blev kun bedre i løbet af aftenen. På det punkt var Amager Bio måske et bedre valg end The Rock! Jon Schaffer er en af de cooleste metalguitarister der findes i verden og har om nogen bragt Iced Earth frem til hvad de er idag. På mange måder er Iced Earth overlegende indenfor power metallen. Bandet formår at skrive nogle fantastiske numre med både dybde, ynde og en stor potion tyngde krydret med et powermetallisk tekstunivers, der aldrig bliver corny(!!) og samtidig er de alle nogle utrolig dygtige musikkere.
Setlisten denne aften var primært fokuseret på Dystopia, hvor der i alt blev spillet 5 numre derfra. Dette kunne mærkes på publikum, der for alvor først begyndte at tø op, da Iced Earth’s klassiske skærringer blev serveret og et nummer som “Damien” sendte publikum i én stor kollektiv headbanging!
Aftenens første store overraskelse var til manges store overraskelse dansk. I hovedsættets sidste nummer “Watching Over Me” kom Michael Poulsen fra Volbeat på scenen og gav den gas i omkvædet. Et ganske sjovt påfund til en i forvejen pisse fed aften! Aftenens sidste store, store overraskelse var valget af første ekstranummer. Amager Bio’s scene er badet i røg, med rødt og orange scenelys da den 17 min. lange metalsymfoni, direkte fra flammernes Mount HELL, “Dante’s Inferno” sættes igang. Alene det nummer trækker simpelthen en karakter op. Fuldstændig fantastisk gennemarbejdet er Dante’s Inferno og en fryd at høre live.Afslutningsvis sendte Iced Earth os ud i den isnende Decemberkulde med deres titelnummer, efter at have vist hvem der er de sande mestre af storslået og velskrevet powermetal!
