Igår d. 8/11 bød Amager Bio på en omgang metal af den kaliber man ikke må gå glip af. Machine Head og deres Eighth Plague Tour var i Danmark! Siden den tragiske brand der tog livet af KB Hallen var et af metallens store brag imidlertid blevet flyttet til den noget mere intime Amager Bio – noget vi nok ikke får mulighed for at se igen i fremtiden!

Darkest Hour
Aftenens første navn nåede jeg desværre ikke at opleve, mest pga nogle misguidede oplysninger ift den annoncerede åbningstid og den som stod på billeten. Så folk må meget gerne bidrage med hvordan de oplevede Darkest Hour, da jeg egentlig havde glædet mig til at se dem live.

DevilDriver
Efter en mindre pause fik vi her muligheden for at se DevilDriver fra Californien i aktion, til glæde for en stor del af publikummet der allerede fra de første strofer tog vældigt godt imod! Sidst DevilDriver skulle have spillet i Danmark var til Copenhell 2010 som de desværre måtte aflyse, så jeg ved at der var en del mennesker derude som så frem til det her. Der blev både plads til circlepits og wall of death med stor entusiasme – Som en anden mavesur anmelder må jeg dog slå ned på lyden som ganske enkel var uacceptabel! Jeg kunne næsten kun høre bas og trommer. snork! Men dette er slet ikke nok til at få en oplevelse helt ned! For de ville! og de kunne! Små tre kvarter fik de lov til at straffe os, og bandet virkede oprigtigt glade for at have spillet for os da de gik af scenen!
****

Bring Me The Horizon
Jeg har en teori om hvordan det kunne lade sig gøre at britiske Bring Me The Horizon fik den horrible tjans at være specials guests opvarmning for Machine Head denne aften. Bookerne har simpelthen bare troet at BMTH er hvad folket vil have i Europa, for jeg kan simpelthen ikke overbevises om at det er bandets tekniske kunne eller evne til at skrive gode sange som har skaffet dem dette job. Da de gik på var det eneste jeg lagde mærke til pigeskrig som var vi til koncert med et boyband i de farverige halvfemsere – meget hjalp det heller ikke at invitere en starstruck ungpige op på scenen for at dele vokaltjansen til pigens store glæde. Hvilket hun sikkert i sidste ende nok ville kunne klare fint nok når man tager bandets komplet talentløse boytoy af en forsanger i betragtning. Den mand burde fyres. Helt galt gik det da de spillede et playback dubstep-remix af et af deres numre, hvor jeg stod som et stort WTF blandt publikum. Fejlbooking af karat! De får dog lidt credit for en ok lyd og en energi der ville have sat ild i stedet hvis de bare havde sangene til det.
Alt ialt minder de mig lidt om ham som står og sælger frugt på strøget. Råber konstant og pisker en stemning op – men slap nu af.. Det er jo bare frugt.
**

Machine Head
Klokken blev efterhånden 22:00 og lyset sænkede sig atter i salen. Jeg var stadig lettere mærket af tidligere band på scenen, så jeg skulle lige sættes op på aftenens hovednavn gik på nu! Lyden af introen til åbningsnummeret “I Am Hell” fra deres nye plade “Unto The Locust” satte gang i en jubel blandt publikum jeg ikke har set magen til længe! En efter en entrerede bandet scenen og Robb Flynn viste et udtryk som ejede han scenen! Tonstunge riffs blæste os omkuld og efter første del brølede han ud i salen “Copenhagen!! Are you ready!!!??” – og så gik det igang! boom! … Men… Øv tænkte jeg.. Trommer og bas buldrede derudaf som en stor samling motorer i en maskinhal og jeg havde derfor lidt svært ved at føle musikken. Sådan gik det desværre for de 4 første numre – men derefter fik Robb Flynns vokal lidt mere plads og guitarerne begyndte at skrige lidt mere – og tak for det! Først her fik jeg bevist hvad Machine Head er i stand til og hvilket show! Nærvær fra alle bandmedlemmer og en fantastisk kontakt til publikum! Mit personlige højdepunkt kom efter Robb Flynn gav en dybtfølt tale til hvor smukt det var at metallen lever i bedste velgående uden den behøves at blive spillet på MTV og i radioerne, hvor nummeret “Darkness Within” fra den nye plade gik igang med akustisk intro og fællessang i omkvædet i ægte metalballade stil! Ten Ton Hammer fik pitten til at bryde ud i kataklysmiske proportioner hvorefter bandet gik af scenen… “Machine fucking head!!” begyndte publikum, for vi vidste jo det ikke var slut! Bandet kom frem igen og spillede Halo – et af deres signaturnumre med en guitarsolo så voldsomt perfekt at alle andre spadeslyngere i verden må se sig misundelig på og bare rocke med! Den obligatoriske afslutning i form af nyklassikeren “Davidian” satte punktum for hvad der, hvis ikke var pga nogle kedelige lydproblemr, ville have været en perfekt metalkoncert! Machine Head må meget gerne snart vende tilbage! 5 fuldfede stjerner!

(billedet er venligst lånt af Rasmus B.S. Hansen for Terranaut.dk)

10-penta