Normalt kører maskineriet ret præcist på Roskilde Festival. Shows starter, når de skal, med maksimalt et par minutters forsinkelse. Sådan skulle det ikke gå på Eos denne eftermiddag. Regnskyllet tidligere gav problemer på scenen, så det skulle væk, og noget lys skulle tjekkes efter. Det gav os 45 minutters forsinkelse på koncerten. Heldigvis var solen fremme, så den kunne nydes med noget koldt at drikke, mens vi afventede, at While She Sleeps kunne få lov at gå på.

Hvordan vælger man som band at forholde sig til en så svær start? While She Sleeps valgte den helt rigtige løsning: at gå ud og give den fuld gas fra start! Fremmødet var ikke kæmpestort, men de publikummer, der var klar foran Eos-scenen, blev mødt af et band og særligt en forsanger i form af Lawrence Taylor, der var opsat på, at nu skulle der ske noget! De åbnede med “Rainbows” fra deres seneste album, *Self Hell*.

Foto: Martin Horn Pedersen

Publikum købte ind på energien. Om det var power slides i vandet på scenen eller de let tilgængelige metalcore-sange, der gjorde tricket, er svært at afgøre, men folk var klar på en fest. While She Sleeps er på en vej med deres musik, der gør den nem at fordøje, så flere kan blive underholdt. Det kan der være mange meninger om. Personligt synes jeg, det bliver mere kedeligt og mangler kant, men man kan ikke tage fra dem, at de, sammen med energien fra scenen, satte gang i publikum foran Eos-scenen.

Lawrence Taylor virkede til at ville udnytte, at publikum var på, så der blev opfordret til, at så mange som muligt crowdsurfede til næste nummer. Hvis man kiggede lidt ud til siden af scenen, blev det dog klart, at en scenemanager begyndte at skælde ud på bandets crew, og der kom et ophold. Lawrence fik sagt “I said it now,” og bandet startede, hvilket havde den effekt, at 3-4 mennesker nåede at crowdsurfe, og et par crew-medlemmer fra WSS holdt for at tage imod dem. Det ville Roskilde dog ikke være med til, og lyden blev trukket på bandet. Efter endnu en pause fik vi besked om, at hvis en mere crowdsurfede, så ville showet stoppe helt. Publikum buhede mod scenen. Man må her spørge Roskilde Festival, hvad reglerne er, og hvorfor? Til masser af andre shows så man både artister og publikum crowdsurfe uden, at det stoppede showet. Så var problemet, at bandet sagde det? Alt i alt virkede det fjollet over så få mennesker.

Bandet hev den sidste energi frem, da de sluttede af med “Systematic,” og dermed afsluttede vi et show, hvor band og publikum var klar på meget mere, end det blev til. Man kan ikke tage noget fra den energi, bandet kom med, eller deres ønske om at give publikum et show, men setlisten var bare langt fra så stærk, som man kunne ønske sig, og forholdene var ikke med dem. Alt i alt fik vi dog en fin koncert denne eftermiddag, hvor vi blev underholdt uden meget mere end det. Nogle gange er det måske også bare det, man skal ønske sig en eftermiddag i solen?