Den danske hardcore-scene er sindssygt spændende i disse år. Ikke bare har vi gode bands, men vi har også mange forskellige typer af hardcore-bands, der heldigvis er gode på tværs! Søndag spillede Rot Away på Eos-scenen, og denne mandag aften er det SYL, der har fået den helt store tid kl. 22.15. Det bliver stadig hardcore, men i en anden form!
Foto: Martin Horn Pedersen
SYL indtager scenen, og showet starter med nummeret “Omsorg”. Stemningen er sat for den lyrik, vi skal høre i aften: musik med masser af personlig betydning og de værdier, man som menneske og band står for! Efter nummeret er afsluttet, kræver bandet, at publikum deler sig på midten. Dette bliver adlydt, og ind på scenen kommer Viktor Ravn fra Demersal som gæst på den meget stærke sang “Pligt”. Han råber teksten ud over publikum, mens de møder hinanden i en wall of death. Derfra står publikum ikke stille; der er konstant pitaktivitet, hænder i vejret, råb med, og dans i natten. Publikum har det vildt, og det er forståeligt, for SYL har sat sig for at lave en magtdemonstration på scenen og vise sig fra deres bedste side.
Undervejs i showet er der et konstant og fantastisk flow, ingen unødvendige pauser. Bandet er lige så meget på som publikum, og med flere stærke gæster er der god variation mellem at SYL viser, hvor gode de er, og hvad det kan give med de rigtige gæster. Jonathan Albrechtsen fra Rot Away gæstede naturligt på “Igen”, og på “Rose” kom Thomas Burø (LACK, Tvivler) på scenen! Efter “Rose” fik vi dog et mindre ophold, da SYL havde valgt
Foto: Martin Horn Pedersen
at spille et cover af Prodigys “OMEN”. Normalt er jeg ikke den store fan af covernumre i liveshows, men her virkede det. Stemningen passede, og hvis
nogen ikke havde hoppet rundt på dette tidspunkt, kom de til det nu! Det virker, som om energien ingen ende vil tage – om det er, når der bliver spillet “Huldre” med Victor Kaas (EYES, LLNN), eller når bandet udråber SVM-regeringen som krigsforbrydere og kræver et frit Palæstina, så rammer de ned i det, publikum også ser ud til at ønske. Så selvom det politiske blev meget klart, fylder teksterne om at tage ansvar og stå til regnskab så meget, at ingen bør blive overrasket. Det hele bliver rundet af med “Kort Strå”, og undertegnede står tilbage med en følelse af en fantastisk koncert inden for SYLs rammer. Det eneste, man kunne have ønsket sig, var, at forsanger Benjamin Clemens’ vokal havde ligget lidt højere i lydbilledet, da teksterne har så meget indhold. Det var dog på ingen måde ødelæggende for det samlede indtryk.
Denne aften fik mig også til at tænke på første gang, jeg så SYL. Det var, da de spillede som opvarmning for Honningbarna i Pumpehuset i 2022. Energien, særligt fra Benjamin, var ligeså stor som denne aften på Roskilde Festival. Jeg er virkelig imponeret over, hvor langt SYL er kommet på bare to år, både med musikken og særligt med at opbygge et show. Det er dybt imponerende med den standard, de har sat med aftenens show på Roskilde Festival. Der er meget at se frem til for både band og publikum i fremtiden!
