Machine Head på Copenhell. Foto: Robin L Nilzon
Machine Head skrev sig ind i Copenhells historiebøger med et svulstigt og massivt headlinershow!
Er du headliner er det fandme sådan det skal gøres! Lamb of God har gjort det, Pantera har gjort det, Down har gjort det. Alle har de leveret headlinershows på Copenhell man stadig den dag i dag snakker om. I år gjorde Machine Head det og hvem skulle dog have troet det?
Machine Head på Copenhell. Foto: Robin L Nilzon
Machine Head har længe ikke villet spille festivaler. Ikke siden 2012 hvor de leverede en sørgelig omgang foran en tom plads på Orange Scene i Roskilde og samme år spillede i mudderhelvedet på Wacken, har Machine Head optrådt på festivaler. De gider ikke mudderet, der gider ikke regn og de gider ikke den høje sol osv osv.
I mellem tiden har amerikanerne heller ikke just udgivet de fede albums. Faktisk skal man helt tilbage til 2011s “Unto The Locus” for – efter min mening – at finde noget med bare lidt swung i nyere tids Machine Head. Og på livefronten har Rob Flynn gang på gang trukket den til evigheder med hans “medlidenhedstaler” om og om igen.
Lad mig sige det kort. Mine forventninger var ikke høje til dette show og med udsigt til årets første store regnskyl blev det heller ikke just bedre af det. Men så gik de på…
Og så skal jeg da lige love for at godstoget var sat i første gear. Den amerikanske maskine pløjede sig igennem crowden som en regulær helvedesmaskine der ikke viste nåde. Det var helvedes godt det her. Pitten var åben, wall of death sat i gang. End ikke det massive regnskyl kunne sætte en stopper for den fest Machine Head havde sat i gang. Bandet virkede oprigtigt glade for at være her.
Machine Head på Copenhell. Foto: Robin L Nilzon
Kun midtvejs gik der lidt slinger i regnvalsen hos Flynn og co, med den irriterende dårlige “Is there Anybody Out There”, fulgt op af den ligegyldige “NØ GØDS, NØ MASTERS”, for så at slutte i en dårlig guitarsolo. Dette trekløver kunne vi godt have været foruden.
Men alt det blev undskyldt da “Davidian” slagtede os alle én efter én med den nok tungeste og bedste guitarlyd jeg nogensinde har hørt på Copenhells hovedscene. Hold kæft en massiv banger altså! Bakket op af flammer direkte fra Helvede. Vanvittigt fedt!
Efter “Halo” havde ringet ud kunne vi stemple ud med troen på, at Machine Head har valgt rigtigt: det er godt at de er tilbage på festivalscenerne igen! Et vigtigt hovednavn når nu de gamle snart går på pension!
