Copenhell 2024: Aleg-One’s top 5 anbefalinger

Lad os bare være ærlige, Copenhell 2024 byder ikke på de helt store headliner-oplevelser, som tidligere år ellers har haft i overflod. Væk er dinosaurere, koryfæer og andre bands langt over pensionsalderen, og tilbage står vi med en plakat der, for nogle, kan se lidt blodfattig ud når man tænker på festivalens billetprisen. “Tænk at man virkelig har skiftet Def Leppard, Pantera, Slipknot og Guns’ N Roses ud med Limp Bizkit” kan man næsten forestille sig snakken gå derude. Ikke at jeg klager, tværtimod.

For selvom det egentlig kun er førnævnte Limp Bizkit samt Tool jeg personligt glæder mig super meget til at opleve fra toppen af plakaten, så er der en masse guld at finde. Vi skal bare grave en smule dybere ned på plakaten. Og hvor ellers skal man starte med at lede, end på festivalens fedeste og mindste (nuvel, næstmindste i år) scene; Gehenna.

Absolut øverst på min must-see liste i år finder man skotske DVNE. Lige siden deres anden fuldlængde “Asheran” har de stået som en funklende stjerne på min nattehimmel af kriminelt undervurderede bands. Jovist, progressiv sludge metal har vel aldrig haft samme pizzazz siden Mastodon ikke gad skrive fede numre over 7 minutter, men DVNE tager alligevel formatet og bringer noget større, mere kosmisk til bordet. Vi bliver taget ud i mange afkroge i deres musik – hæsblæsende tempo, kryptiske temposkift, snørklede taktarter, følsom dynamik med spinkel rensungen vokal og knusende growls akkompagneret af flænsende riffs. Oftest i løbet af samme nummer.

Hvad er nu det?? Giver Copenhell en sjælden chance til et relativt ukendt band der spiller noget så usexet som post metal? Det er ellers en genre jeg personligt føler jeg har ret godt styr på, men alligevel da dette navn kom på programmet, så måtte jeg klø mig en ekstra gang oven i hovedet. Kort efter blev kløen dog erstattet af store øjne da deres tunge og semi-grungede toner blæste ud af højtaleren ved første lyt. Det skal nok blive spændende om de kan oversætte samme tyngde til scenen!

Deres plade “Alchemy For The Dead” fra 2023 er tilmed udgivet på ingen ringere end Mike Pattons pladeselskab “Ipecac Records”, der, udover Mike Pattons egne bands, har udgivet tunge undergrundsfavoritter som Melvins, ISIS og Oxbow. Og i den flok passer Spotlights sgu egentlig ret godt ind. Lyt selv med herunder:

Onsdag skal for mit vedkommende skydes godt og grundigt i gang med noget tung og groovy amerikansk dødsmetal fra Wisconsin, som foruden ost og øl, også bør være kendt for den tonstunge hammer der er Jungle Rot! Med fødderne solidt plantet i jorden blæser Jungle Rot fængende midttempo dødsmetal ud over scenen som lynhurtigt kan associere til bands som Six Feet Under og Benediction, men med sit helt eget take på genren. Den gode blanding af feinschmecker lir og tilpas meget bøvethed, så selv dem der har høvlet hjemmebragte dåseøl i køen også kan være med.

Der er en mørk, intens og hidsig elektronisk udladning i vente når danske St. Digue indtager og lukker Gehenna-scenen onsdag aften! Bag navnet gemmer sig Kasper Deichmann, der også gør og har gjort sig i bands som bl.a. Sunken, Abyssinia og Hævner. Men i St. Digue er det lyden af de depressive 80’ere der træder længere frem i lydbilledet, og tager os på en rejse ned i fugtige, rødfyldte kældre hvor tunge beats og svævende synths regerer. Jeg synes ofte, at jeg hører argumentet “Men dem kan man jo altid se” når det omhandler danske bands på Copenhell. Det man bare ofte glemmer er, at de danske bands om nogen ved hvor stor en ære det er at få lov til at spille på Copenhell, så man er næsten altid stensikker på, at bandsne har en overraskelse eller to oppe i ærmet. Mon også St. Digue har?

“Men High On Fire spiller jo ikke på Gehenna?” hørte man dig brokke sig over. Ja, det er sandt. Men der er en pointe!

Lørdag aften kommer jeg til at kigge en tur ud fra den hyggelige skov med det bløde træflis underlag til et solidt indspark riffs og tunge grooves med legendariske Matt Pike i front. High On Fire koncerter er altid bundsolide, og med ny gedigen plade, “Cometh The Storm”, i ryggen, så er jeg ikke et sekund i tvivl om, at de fortjener endnu et kig.

Og nu kommer vi til pointen. Fordi High On Fire spiller nemlig samtidig med et andet band, som jeg ellers havde glædet mig enormt meget til at opleve for første gang. Nemlig Enforced! Og de spiller på Gehenna! Så hvis du ønsker at skifte tyngde ud med mere tempo og nakkeknækkende crossover hardcore, så ved du hvor du skal befinde dig. Især fans der savner Power Trip bør være at finde til Enforced.