NOFX – Folk har mange holdninger til bandet og måske særligt frontmanden Fat Mike. Men uanset om man elsker eller hader dem, så er det ikke til at komme uden om deres legendariske status som punkrockband.
41 år, 40 år siden den første demoudgivelse, og nu er de på vej mod enden med en stor afskedstour. Man kan altid spørge sig selv, om de virkelig siger farvel?
Det vil ikke være første gang, at det mere betød en pause for bands. Det ændrer dog ikke på, at det var en særlig anledning, som medførte, at der selv i et presset program skulle findes plads til denne koncert! Et valg mange havde taget, og derfor en udsolgt Grå Hal, hvor undertegnede, udover de forventede lokale, også mødte mange venner fra resten af landet, der havde prioriteret turen denne tirsdag.
Som support var først britiske The Meffs, en duo af guitarist og trommeslager, der gav os en omgang britpop møder punk i en garage. Det virkede ganske fint, masser af god energi fra frontkvinde og guitarist Lily, og deres udgave af Prodigys ”Breathe” var meget vellykket. På den måde fik de godt gang i de af publikum, der var kommet ind i hallen og ikke var blevet fanget ude i solen med øl og vin.
Næste navn på scenen var Circle Jerks. Et band, der har været en del af scenen fra før NOFX kom til. Et band fyldt med medlemmer kendte fra bands på tværs af punkscenen, som der blev namedroppet ved koncertens start. Alligevel var det første gang, at bandet var i Danmark.
Det forklarer måske også hvorfor, at meget af publikum ikke virkede superinteresseret i deres hurtige punk. De har nok aldrig fyldt så meget i Danmark, og musikalsk er de et stykke fra det melodiske i NOFX. Bandet gjorde dog deres job og leverede en fin punkkoncert, men lad os være ærlige, denne aften er de fleste af os her for NOFX i aften!
Kl. 21.50 indtog bandet scenen med et meget lille backdrop, og Fat Mike åbnede showet ved at adressere elefanten i rummet, nemlig fraværet af El Hefe. Han fortalte, at El Hefe har fået en rolle i en kommende film med Al Pacino, hvilket var en drøm for ham. Derefter introducerede Fat Mike erstatningerne i form af John Graber fra Goldfinger på guitar og Chris Graue på trompet. De gjorde i løbet af showet et rigtigt fint job, men ved en afskedskoncert er det rigtigt trist at mangle et kernemedlem af bandet som El Hefe.
De første sange vi får er ”Dinosaurs Will Die”, ”Perfect Government” og ”Leave It Alone”, så er festen sparket i gang, og hvis ikke allerede den Grå Hal havde temperatur som i en sauna, så havde den det i hvert fald nu! Mellem sangene får vi hele showet igennem, som man kender det, masser af snak og gøgl på scenen. Mike fortæller jokes, nogle mere upassende end andre, laver sjov med bandet og Danmark. Det er en stor del af et NOFX-show og virker rigtigt godt i aften. Jeg vil ikke forsøge at gentage her, hvad der bliver sagt på scenen, men det er med til at gøre, at Fat Mike er både elsket og hadet.
Musikken er der dog også masser af, og publikum er klar til at give den gas i mosh pitten, synge med og danse løs, mens vi får sange fra mange
forskellige NOFX albums. Flest får vi fra ”So Long and Thanks for All the Shoes”, der står for 7 sange denne aften, mens deres mest klassiske album ”Punk in Drublic” står for 5, inklusiv aftenens sidste nummer ”Don’t Call Me White”. Det er også albummet, der afslutter hovedsættet med ”Linoleum”.
Vi får her en pause, som godt nok er nævnt fra scenen, men jeg er langt fra sikker på, at alle er tilbage i hallen, da ”The Separation of Church and Skate” sparker showet i gang igen. Det stopper dog hverken mand eller alle de publikummer, der er i hallen, fra at fortsætte med at synge og feste løs!
Så alt i alt var det en rigtig fin koncert denne tirsdag aften. Nogen kan sige, at vi ikke fik 40 sange og andet, der måske var stillet i udsigt. Det er ikke noget, jeg føler fylder for mig. Det fylder, at koncerten og bandet virkede et langt bedre sted, end da jeg så dem på Rock Im Park for et år siden. Så hvis det virkelig er slut, så var det et stærkt farvel selv uden El Hefe, og skulle de ombestemme sig og komme igen, så virker de til at være i en stærk udgang. Så tak for denne gang, NOFX.