Foto: Vilstrup LiveArt
Tirsdag d. 17. oktober gik turen igen mod Pumpehuset. Denne gang fik vi fint besøg af det canadiske band Cancer Bats, der var klar til at puste nyt liv i denne efterårsaften! Nu vil en opmærksom læser måske sige, “Hvad med det norske band Kvelertak? Skulle de ikke være hovednavnet?” Jo, det var de, men desværre havde jeg ikke mulighed for at se hele koncerten, så denne anmeldelse vil kun omhandle Cancer Bats, som dog spillede en hel time.
Koncerten var udsolgt, og for første gang bemærkede jeg, at der var et hegn foran den store scene i Pumpehuset. Der var en pæn mængde publikum til stede for at se Cancer Bats, men det var ikke fyldt op, da bandet indtog scenen kl. 20.00.
Bandet indledte deres show med “Lucifer’s Rocking Chair” fra albummet “Hail Destroyer” og fortsatte med “Trust No One”. Forsangeren Liam Cormier gav den gas, som han altid gør, og sprudlede af energi på scenen som en anden duracell-kanin. Han forsøgte at etablere en forbindelse med publikum ved at tale om, hvor ens Canada og Danmark er, og han påstod, at han kunne sige to danske ord: “Tak” og “Mange tak.” Dette forsøg var for at involvere publikum, men desværre var der en meget afslappet stemning blandt folk på denne tirsdag. Der blev nikket med hovederne, og nogle få hævede hænderne, men kroppe blev ikke sat i bevægelse. Nogle enkelte forsøgte at få publikum i gang, men uden held, i hvert fald i størstedelen af showet.
Bandet gjorde alt, hvad de kunne, og leverede en velspillet optræden med masser af energi på scenen, hvor de spillede numre fra alle deres syv albums. Dette er ikke noget, man oplever hver dag.
Foto: Vilstrup LiveArt
Stemningen begyndte dog at ændre sig, da den canadiske singer-songwriter Brooklyn Doran kom på scenen for at deltage i sangen “Hammering On.” Dette sænkede tempoet fra den rock’n’roll-hardcore, vi var vant til. Det blev dog en stærk og positiv overraskelse at have hende med på scenen. Det virkede som om, det var, hvad publikum havde brug for – nemlig en mulighed for at sænke tempoet. Dette fik publikum med, og de blev mere engagerede i numrene, især da “Bricks & Mortar” begyndte og satte tempoet i vejret efterfulgt af “True Zero.” Det var her, man begyndte at mærke noget i publikum, selvom det ikke var de mest energifyldte sange. Aftenens næstsidste nummer, coveret af Beastie Boys’ “Sabotage,” fik endelig gang i den første rigtige mosh pit i Pumpehuset. Det hele kulminerede med “Hail Destroyer,” hvor stemningen var på sit højeste. Vi fik hele 17 sange og en times show, hvilket nemt kunne have været en hovedoptræden.
Cancer Bats gjorde en stor indsats for at sætte gang i denne tirsdag og leverede det, publikum havde håbet på. Måske var publikum lidt trætte efter en almindelig hverdag, eller også gemte de deres energi til Kvelertak. Årsagen kan være mange, men Cancer Bats leverede varen, selvom det var en mere afdæmpet optræden, end hvad jeg tidligere har set med bandet. Det ændrer dog ikke på, at jeg kunne tage hjem tilfreds og håber, at de snart vender tilbage som hovednavn, så vi kan få hele stedet til at eksplodere, som bandet fortjener!
