Søndag den 10. september begyndte aftenen med en landskamp for det danske herrelandshold i fodbold. Det var kedeligt og energiforladt, men de endte dog med at slå Finland 1-0, så jeg så frem til noget fyldt med energi, på trods af at klokken allerede var 20, og det var en søndag, da turen gik hjemmefra og mod Stengade!
Foto: Peter Troest
Inden showet med Full Of Hell var der en opvarmning fra det jyske i form af Fordærv. De var kommet for at spille grindcore og den slags med sjove navne, med et album bag sig, der hedder “Knep Dig Selv Ihjel”, og sange med titler som “Venstreorienteret Politisk Korrekt Økologisk Vegansk Grindcore” og “Blå Mand Stik Af”. Begge sange fik vi denne aften, sammen med en masse nyt materiale og en god portion underspillet jysk humor.
Det var virkelig hyggeligt, når de snakkede, og musikken knaldede, når de spillede. Publikum gik ikke amok, måske sparede de energien til hovednavnet, men der blev nikket godt med og grinet af deres jokes.
Alt i alt leverede Fordærv det, vi kom for, nemlig en opvarmning, og det gjorde de ganske udmærket uden at stjæle rampelyset fra Full Of Hell.
Foto: Peter Troest
Sidst jeg så Full Of Hell var for nogle år siden på Roskilde, og jeg husker det som en meget voldsom oplevelse. Desværre kunne man ikke sige det samme om starten på koncerten på Stengade. Faktisk var der næsten ingen vokal, og lyden blev forvirrende. Det var en træls start, og med tanke på, at et grindcore-band ikke spiller i lang tid, begyndte jeg at frygte det værste. Heldigvis begyndte noget at ske med lyden omkring den tredje sang, nu kunne man høre forsanger Dylan Walkers vokal og resten af bandet!
Hvad angår Full Of Hells lydbillede, er jeg ikke sikker på, hvordan jeg bedst kan beskrive det. På den ene side spiller de en voldsom omgang grindcore, men samtidig blander de så mange forskellige lyde sammen i et smukt og forvirrende lydbillede!
De leverede en lydmæssig lussing og fik hjernen til at arbejde hårdt for at forsøge at forstå det hele. Alt dette skete, mens Stengade var fyldt op – det gav selvfølgelig energi i pitten, men det var også svært at se bandet, der ofte var skjult i rødt og blåt lys. Dette gjorde det kun muligt for dem helt forrest at se, hvad der skete på scenen, hvilket ville have hjulpet til bedre at forstå musikken. Så selv om Full Of Hell trives godt i den intime atmosfære, som Stengade tilbyder, ville jeg have ønsket, at bandet havde stået mere i rampelyset.
Efter koncerten forlod jeg glad og med en hjerne, der havde fået en god omgang musikalske tæsk i løbet af de 40 minutter. Præcis som jeg ønskede af denne aften!
