Bleed From Within // Lille Vega 5/12/2022
af Martin Horn Pedersen den 12 Dec, 2022 • 8:10 pm No CommentsEndelig var dagen kommet. Den 5. december 2022, nu skulle det ske efter Corona udsættelse og generelt noget, jeg havde ventet på siden et supportshow på Voxhall i 2014, nemlig igen at få lov at se Bleed From Within. Det skotske metalcore band der tog mig med storm, da de var support for DevilDriver, men som siden ikke har spillet i Danmark! Nu var det blevet tid og endda med Humanity’s Last Breath, som support.
Desværre fik vi ingen Humanity’s Last Breath, da bandet måtte trække sig fra showet efter at et bandmedlem Buster Odeholm måtte på hospitalet (Han har det godt igen nu). Det ændrer dog ikke på, at aften skulle startes af ALLT. Et band jeg på forhånd havde et begrænset kendskab til udover, at de var svenske.
Forsangeren havde valgt at tage en Christiania trøje på, om det var ren kærlighed til fristaden eller København, skal jeg ikke afgøre, men han og bandet virkede meget glade for at være her. Vi får en lyder af metalcore trukket i en prog retning. Det giver en fin lyd, ikke noget man ikke kender fra det svenske, men det gør det ikke dårligere. Sange som ”Paralyzed” & ”The Deep Blue Silent” var dem der stod mest klart efter showet. Et show, hvor der var masser af energi og kærlighed fra scenen til København. Publikum tog også rigtigt godt imod dem, om det skyldes København virkelig var klar på det eller det pæne antal af svenskere, der var med til fylde lille Vega godt op denne mandag, skal jeg lade stå uafklaret. Selv om dørmanden havde givet indtryk af at ALLT ville spille lidt ekstra denne aften, var det slut efter de planlagte 30 minutter.
30 minutter hvor ALLT fik gang i publikum og spillede godt uden at blæse os bagud, så en solid opvarmnings indsats der efterlod os klar til aftens hovednavn!
Endelig skulle Bleed From Within ses igen. Meget er sket siden 2014, der er kommet 3 albums og bandet har fået en clean vokalist, som samtidig betød en ny mand på rytmeguitaren. Hvilket nok er der forklaringen skal findes i, at ingen af de numre jeg hørte live i 2014 mere er at finde på setlisten. Showet åbner med ”I Am Damnation” fra albummet ”Shine” der udkom i sommers. Et nummer der lidt har det hele, en lang åbning, der åbner vokalen, slået tung ned, bliver melodisk og giver både frontman Scott Kennedy mulighed for vise sin unclean vokal frem, mens den ”nye” mand fra 2017 Steven Jones levere en stærk ren vokal til omkvædet. Så er der vist ingen der er i tvivl om, hvad det er vi står overfor, og at det ser ud til at blive rigtigt godt. En pit bryder da også allerede ud her, og publikum virker til have glemt alt om det er mandag og giver den gas, som var det en lørdag! Derefter står den på ”Sovereign” & ” Levitate”, hvor særligt til den sidste, bliver en stor omgang fællessang på omkvædet. Bandet virker virkeligt glade for at være her og takker publikum mange gange. Scott Kennedy snakker om, at han ikke er helt frisk og virussen der har sendt Buster på sygehuset har været på omgang og han beklager, hvis stemmen ikke helt er der. Det er dog på ingen måde til at mærke. Det er derimod bandtes spilleglæde og glæde over at stå foran en fyldt sal på en mandag!
Dermed en rigtig stærk start på koncerten. På trods af bandet har valgt at starte med 3 sange fra det seneste album, men det siger nok mest noget om stærke i ”Shine”. Det hele bliver lidt mere tungt på ”Into Nothing” fra albummet fra Fracture, som jeg personligt synes var et af de 2020s bedste metal albums. Efter yderligere et par sange fra Fracture inkl title nummeret går turen tilbage til ”Shine”. Forsanger og publikum holder hinanden i gang, og der er kæmpe gang i Vega i hele perioden. Da vi får ”Afterlife” eneste sang fra Era albummet, der på mange måder er et overgangsalbum mellem det BFW der var og er. Det hele slutter af med ”Paradise” og ”The End of All We Know”, hvor den sidste er en kæmpe metalcore banger der afsluttede en aften i Vega, hvor band og publikum på alle måder viste, at det var en fejl, at de ikke havde set hinanden i Denmark i så mange år.
Selv om nostalgien kunne drømme sig tilbage og savne de gamle sange, så er sandheden nok, at Bleed From Within på Fracture & Shine har fundet deres lyd og de mestre den. Derfor bør de også nu i en verden, hvor de kan få lov at tage på tour og vise alle, at de leverer varen 100% live, at de er på vej mod de største metalcore scener og forhåbentligt ser vi dem snart i Danmark, det vil være en kæmpe skuffelse andet, når bandet er så godt og kan sælge så godt på en mandag.