Fredag d. 16 september var det tid til første dag af Copenhagen Metal Fest 2022. En festival der på trods af det engelsk navn, kun har danske navne på programmet. Et program der var meget bredt, selv om alle navne har deres base i Danmark. Alt fra klassisk heavy metal til core til doom.

Foto: Lykke Nielsen Photography

Cold Night For Alligators var første navn undertegnet kunne nå efter arbejdsdagen var overstået. De var også det første navn, der skulle spille på den store scene i Amager Bio. Cold Night For Alligators er måske det navn sammen med Siamese, der skilte sig mest ud på årets program og fremmødet i Amager Bio er da heller ikke imponerede da de følsomme coredrenge indtager scenen. Der kom dog heldigvis flere til, som koncerten skred frem, måske skulle folk bare lige nå frem. Fra scenen blev der spillet fint og leveret hvad man forventer af et Cold Night For Alligators show, men heller ikke mere og publikum virkede aldrig rigtigt til at komme med, måske undtagen af ”Worn out Mannequin” fra den seneste udgivelse, hvor de dog havde en anden gæst til at growl end Kim Song Sternkopf fra MØL, der står for den del på pladen. Så CNFA spillede et fint show, men nok ikke mange fra publikum der husker det særligt, når de tænker tilbage på festivalen.

Efter showet stod den på besøg på pladsen, finde presserum, få noget mad og lige lande helt efter det private job. Pladsen havde både DJs, merch boder og madboder, samt masser af siddepladser. Så der manglede ikke noget, men man kan dog spørge sig selv om priserne i madboderne giver mening? Ikke de var dyrere end de ofte er på festival, men der er mindst en håndfuld takeaway steder få minutters gang fra pladsen, til en langt billigere pris? Men hvis der var salg nok, så er det jo fint.

Foto: Jannie Ravn Madsen

Næste koncert undertegnet fandt vej til var med Pectora, så var der tid til en omgangs old school heavy metal. Lad det bare være sagt fra starten af, undertegnet er på udebane her og så upartisk,

som noget kan være da vores egen Weiss spiller i bandet. Det var min første koncert i børnekulturhus (Hvad der bare blev omtalt, som børnehaven af mange) – der var ikke super meget plads, men desværre blev koncerten heller ikke overrendt. Gutterne på scenen gav den god gas, og de publikummer der kommet frem så ud til at nyde det.
Lyder var dog ikke helt med bandet bl.a. var Weiss backing vokal næsten ikke til at høre – det stoppede dog ikke bandet med at give den max gas og gøre deres for at give det bedste show de kunne, uanset størrelse på scene og publikum.

Foto: Jannie Ravn Madsen

Direkte op af kælderen og tilbage i Amager Bio hvor det var tid til aftens nok største navn, Konvent. Det første der står klart da bandet indtager Amager Bio er, at det er det tidspunkt med flest mennesker samlet, jeg har set under festivalen. Det næste er, at Sara Helena Nørregaard er med på scenen, så vi får fornøjelsen af alle fem medlemmer. Det blev for alvor bevist på sommerens Roskilde Festival, at selv om Konvent er gode ”kun” med Sara eller ”kun” med Sophie, så giver det noget ekstra, når de begge er på scenen.
Det var også et publikum fast låst i fokus på scenen der denne aften fik en stærk omgang deathdoom fra scenen i Amager Bio. Jeg tror ikke, at jeg helt kommer til at forstå at Rikke List kan levere en så voldsom vokal, når man har talt med hende udenfor scenen, men det kan hun, og det virker og er imponerede. Sammen med resten af bandet bliver der leveret en stærk koncert, men det føles ikke som om det kommer helt der op som vi f.eks. så på årets Roskilde Festival, men mindre kan også gøre det, og stadig sikre en god koncert for aftens hovednavn.

Efter en tung omgang gik turen nu mod Beta, hvor det var tid til det genopståede Czar. Jeg mødte en ven på vejen der normalt ikke er så meget til

Foto: Jannie Ravn Madsen

hardcore, men ville give dem en chance. Det vi fik var en voldsom omgang, kaos og core herskede. Vi skiftede op og ned i tempo, frontmand Martin Nielskov (som mange nok vil huske fra The Psyke Project) der fortæller os, at vi skal nedbryde genre og kræve mere og mere af publikum. Flere baroverkroppe, mere pit samtidig med at han takker alle for at være der.

Ønsket om at nedbryde genre giver mening, for nok er udgangspunktet en form for hardcore, men det hele bliver så kaotisk og med elementer fra øst og vest, at det kan være svært sætte ord på, hvad det hele tiden er man hører. Det virker dog og publikum tager imod! Efter ca ½times vildt kaos med genre brydende musik var det slut. Jeg gik der fra letter forvirret, men også glad og med tæsk i kroppen! 😊

Foto: Lykke Nielsen Photography

Aftens sidste koncert var i Amager Bio igen, denne gang med Siamese – salen var desværre ikke nær så fyldt, som til Konvent. Om de sidste kræfter var brugt op eller om folk stadig er bange for metalcore skrevet med fantastiske pophits, skal jeg ikke kunne sige, men håber det var det første for bandet beviste på årets Copenhell, at de på alle måder kan levere et show der kan få metalpublikummet til have en fest.
De der var mødt op, virkede da også klar på fest, synge med, mosh og på alle måder følge hvad frontmand Mirza bedt dem om. På den måde fik Siamese vist, hvor drift sikkert et band de er blevet og med besøg af Daze Of June frontman Benjamin Julian Ganzhorn fik vi noget ekstra brutalt på vokalen.
Siamese lukkede første dagen på CMF med en solid metalcore fest, men fra en der har set mange Siamese koncert de sidste par år blev det aldrig så magisk, som det før er set.

Det var dog en stærk og god afslutning på den første dag på Copenhagen Metal Fest 2022