En sand mester entrerede en scene i Roskilde og der opstod magi fra første sekund!
Skal man tale om en egentlig hård rock legende på årets Roskilde Festival, som fortsat gør sig i hård rock (Robert Plant – jeg ser på dig), er Jerry Cantrell årets eneste og bedste bud. Den legendariske Alice in Chains-guitarist var tilbage på Roskilde Festival for første gang med sit soloprojekt.
Flankeret af et enormt stærkt hold af musikere bestående af bl.a back up sanger Gregory John Puciato (Dillinger Escape Plan) , guitarist Tyler Bates (Marilyn Manson mm) og trommeslager Gil Sharone (Dillinger Escape Plan, Marilyn Manson) tog Jerry Cantrell hånd om Roskilde’s Avalon med største præcision og imponerende musikalsk håndværk.
Lyden var knivskarp. Cantrell og Puciato’s harmonier var som skabt til hinanden! Lækker, lækker dynamik!
Og så – naturligvis sangene!
Cantrell har udgivet tre soloplader. 1998’s “Boggy Depot” , 2002’s “Degradation Trip” og sidste års anmelderroste “Brighten”. Og fra netop “Brighten” blev der lagt ud med den herligt bluesrockende “Atone”.
Jerry Cantrell’s opvisning ud i den tunge grunge/hard rock-lyd denne aften på Roskilde demonstrerede blot hvilken fantastisk musiker og sangskriver han egentlig er. Manden har skrevet nogle af 90’er-rockens aller, aller vigtigste sange og på Roskilde fik vi dem alle serveret på en perlerække. Én efter én. Side om side med solomaterialet. Alice in Chains-klassikerne stod i kø og sange som “Them Bones” , “Check My Brain”, “Man In The Box”, “No Excuses” og den smukkeste af alle grunge-hymner “Rooster” fik Avalon til at bryde ud i storstilet fællessang. Alt i mens vi tænkte tilbage på hvad Roskilde var engang.
Jerry Cantrell bragte – som en af de eneste i år – den rigtige orange feeling til en rock-koncert på Roskilde. Jeg forstår simpelthen ikke hvorfor der skal være så forsvindende få af denne type koncerter på Roskilde længere?
Det behøver ikke nødvendigvis kun at være obskur undergrund det hele. Det var koncerten med Jerry Cantrell i hvert fald et kæmpe bevis på.