Publikum var allerede godt i gang med at fylde pladsen foran Orange scene op for at se dagens hovednavn, Post Malone, mens nogle også havde startet turen mod Turnstile. Inden undertegnede gik den vej, var der dog et vigtigt band på plakaten: Employed To Serve, som skulle indtage Pavillon onsdag aften.
Foto: Martin Horn Pedersen
Jeg har ikke før haft mulighed for at se den britiske gruppe, der spiller forskellige former for core. Fremmødet på Pavillon var ikke imponerende, men heller ikke pinligt. Nok meget som forventet med placeringen i spilleplanen.
Bandet åbner op og den hårdtslående core åbner da også hurtigt en pit op. Publikum virker til at hygge sig. Mens der fra scenen bliver spillet fint, er den energi, som publikum er i gang med dele ud i pitten, på ingen måde at se i musikken på scenen. Bandet virker til dette blot er atter en dag på kontoret, hvor de leverer deres håndværk, men ikke mere end det.
Forsangerinde Justine Jones leverer sin vokal stærkt og klart, men hun kommer slet ikke udover scenekanten. Det er rigtigt ærgerligt, for Employed To Serve har ellers ry for at være et stærkt liveband, men denne aften er det kun teknisk, de er gode, mens musikken har det svært. Det har den, fordi deres sange er fine, men ikke noget, der alene løfter dem op over så mange andre. Derfor skal rosen til showet gå til den gruppe af publikum, som gav den konstant gas i pitten, og dem der skabte en energi rundt om showet. Den energi fortjente musikken, da musikken er fyldt med det, til trods for den manglende entusiasme fra bandet.
Så alt i alt blev det en velspillet omgang blandet core, hvor bandet leverede det musikalske, men desværre ikke mere end det. Hvis de kommer forbi igen, så skal Employed To Serve dog have en ny chance for at bringe den kraft og energi, deres musik fortjener. Måske et mindre spillestedsscene vil gøre dem godt og give mere at skrive hjem om.
