Ensiferum har sat sejlene og drevet til havs på deres nyeste plade “Thalassic”. Dét sammen med et nyt besætningsmedlem.
Ah ja. Ensiferum. Et af de bands jeg gang på gang nyder at tage frem og smække på anlægget derhjemme. Særligt de første skiver står som noget af det bedste indenfor genren.
Desværre har kvaliteten på deres to seneste skiver været af svingende karakter. En form for stilstand, hvor de ikke rigtig har kunnet levere de store melodiske fuldtræffere, de altid har været kendt for i både deres riffs og i deres vokaler. Særligt led den forrige “Two Path” under en mangel på helt gode sange, produktion og en åbenlys mangel på god clean vokal. Hør blot titelnummeret, som langt fra vil gå over i historien som noget af det bedste Ensiferum.
En ny plade med Ensiferum ser jeg dog altid frem til som et højdepunkt. Bliver det godt eller skidt? Med “Thalassic” har bandet heldigvis genfundet sig selv. Det er kort sagt en forbandet god plade.
For “Thalassic” giver os det som i høj grad manglede på Two Path. En plade fuld af stærke melodier, mindeværdige hooks, en stærk clean vokal og ikke mindst en god produktion.
For ja, der er jo ham den nye mand, Pekka Montin, der tidligere har gjort sig i bl.a Judas Priest coverbands. Da jeg hørte at de havde fået ny mand med i besætningen og at han skulle være med til, at give bandet det jeg mener de i høj grad altid har manglet: en stærk clean vokal, blev forventningerne i dén grad skruet op forud for udgivelsen. Mit håb var at denne vokal ikke bare skulle være en tilføjelse til Petri Lindroos growl og scream, men også stå ud som en selvstændig vokal til numrene. Jeg mener i høj grad at Ensiferums musik lægger op til en stærk clean vokal. Det har bare været bandets akillessene på de seneste par albums.
På “Thalassic” indfrier Ensiferum dette til fulde. Pekka giver Ensiferum et helt nyt og tiltrængt momentum, hvor inspirationen fra power metallen nu er endnu tydligere end før, hvor den melodiske dødsmetal var omdrejningspunktet i finnernes folkmetal univers. Således er sange som “The Defence Of Sampo” og “Run From The Crushing Tide” noget af det bedste power metal-inspireret battle metal jeg har hørt i mange, mange år. Hør for fann’ dog bare den sidste del af “Run From The Crushing Tide”. Hvornår Ensiferum sidst smækket så meget igennem??
De her sange oser simpelthen af musikalsk overskud, af både stærke melodier, intensitet og stemning (lyt til koret i omkvædet på “The Defence Of Sampo” – yes!). Det er sange som disse der er med til at gøre “Thalassic” til en fremragende oplevelse.
Dog er det når tempoet skrues ned og de helt store musikalske armbevægelser er størst , at Ensiferum er bedst på “Thalassic”. Således står de episke “One With The Sea” og “Cold Northland (Väinämöinen Part III)” ud som skivens sande højdepunkter. Vi er helt oppe i de øverste luftlag her og Ensiferum viser, at de bestemt ikke har glemt hvordan de mindeværdige melodier skal eksekveres. To skudsikre hits til de kommende koncerter.
Set bort fra en enkelt svipser i det lettere kedelige åbningsnummer “Rum, Women, Victory” har Ensiferum leveret et brag af et album, som fans af power metal og episk folkmetal bør kunne nyde i fulde drag.
Opsummering: Ensiferum har tilføjet Pekka Montin til lineuppet. Det har åbnet op for langt flere musikalske facetter hos finnerne, der nu i langt højere grad end før trækker i den power metalliske retning. “Thalassic” er en fremragende plade for alle med hang til store melodier og svulstig power/folk metal.
Lyt specielt til: “One With The Sea” , “Cold Northland” , “The Defence Of Sampo” og “Run From The Crushing Tide”
For fans af: Alt finsk power/folk metal