“Jeg caller Dizzy Mizz Lizzy (med en ny plade?) for en koncert på Refshaleøen i 2020!”
Sådan lød de afsluttende ord i undertegnedes anmeldelse af Dizzy Mizz Lizzy’s koncert på sommerens Grønne Koncert i Valby Parken. Og efter dén anmeldelse blev postet, ja så skal jeg da ellers love for, at vores kommentarfelt på Facebook blev rødglødende. I høj grad af haters, der på ingen måde kunne se Dizzy spille på Copenhell.
Nu er vi her så. Ikke med en koncert på Copenhell dog (endnu), men med den dér nye plade. Og efter udgivelsen af “Alter Echo” i dag er jeg endnu mere sikker i min sag; Dizzy ville kunne give et brag af en koncert på Copenhell. For en tungere skive end denne der udkommer i dag, har Dizzy Mizz Lizzy aldrig nogensinde før begået.
Og hvilken timing at udgive en så mol-baseret, sørgmodig og dyster rockplade på, end den vi er i nu. Man skulle tro trioen var synsk, for det er altså lidt af et soundtrack Dizzy har leveret til os midt i denne mørke, mørke tid. Et soundtrack der rammer fuldstændig plet. Selvom alt synes mørkt, er der altid et håb om bedre dage. Sådan én følelse sidder jeg tilbage med, efter at have været igennem Dizzy’s nyeste udspil. Denne udgivelse vil fremover blive husket for sin timing i denne periode.
Alter Echo er et eftertænksomt værk. Væk er de radiovenlige omkvæd. I stedet har fokus været at lave en progressiv basker, hvor det samtidig nok er det tætteste vi nogensinde har hørt Tim C lave deciderede stoner-riffs. Hør blot på “Boy Doom” og ikke mindst åbneren “In The Blood”.
Dizzy gav fornyligt interview til Gaffa, hvor de forklarede at de med denne skive følte, at de var nødt til at forny sig selv musikalsk, for at holde flammen i live for dem selv. Dét må man sige de har klaret. Dizzy lyder stadig som Dizzy. Tim’s stemme vil altid være det bærende her. Men aldrig før har de lyt tungere og hvor det dog klæder dem!
Der er tonsvis af sprøde inspirationskilder at finde. Over den klassiske rock, prog-rock og til nærmest YOB’iske doomede elementer, hvor det er de svævende instrumentale passager, der er med til at skabe dynamikken. Dyk du blot ned i den 25 min lange “Amelia”. Et nummer der er delt op i 5 dele.
Gamle fans vil måske finde pladen monoton og kedelig i længden. Nogle vil mangle “Silverflame”. Men for nørderne, dyrkerne og musikelskerne vil det her være en plade, der vil blive hevet frem igen og igen, fordi der er så meget musikalsk at komme efter.
Stærkt Dizzy – fandme stærkt!
Opsummering: Dizzy har aldrig været tungere. Alter Echo er et dystert progressivt udspil midt i en mørk tid. Og den rammer plet!
Lyt specielt til: Hele pladen fra start til slut.
For fans af: Black Book Lodge, Alice In Chains, YOB