Bloodbath på AMF. Foto: Jannie Ravn Madsen
Der skal ikke herske nogen tvivl om, at Bloodbath var årets helt store navn på Aalborg Metal Festival. På både plakat og festival shirt var logoet større end selve festivalens logo. Så ja, ingen tvivl om svenskernes høje status på denne festival.
Men sådan en status forpligter og man må derfor også med rette kunne forvente noget stort. Desværre var mine forventninger i forvejen utrolig lave til Bloodbath. Lave fordi de mere eller mindre har været skuffende hver gang jeg har set dem siden Nick Holmes kom med. Om det var på de mindre scener til Royal Metal Fest eller på de store til Maryland Death Fest, Wacken eller Copenhell, så har det bare ikke fungeret med Holmes i front.
Lad det dog være sagt med det samme: koncerten på Aalborg var klart den bedste, af dem der endnu har været med Bloodbath i Danmark siden Holmes kom med.
Alligevel blev det bare aldrig helt godt og det er udelukkende bandets egen skyld. Generelt har Aalborg Metal Festival 2019 været kendetegnet ved en rigtig, rigtig god lyd på Studenterhuset og selvom Bloodbath havde fået en hel time til rådighed i changeover, så er det mig ubegribeligt, at de så alligevel ender med at være dét eneste band på festivalen, der skulle kæmpe med så mange lydproblemer, som tilfældet blev.
Bandet går på scenen foran en pakket, røg- og forventningsfuld sal. Der sættes i med “Fleischmann” og den ikoniske HM2 lyd klinger højt i salen. De spiller højt – meget højt! Præcis som de skal gøre! Men ak. Nick Holmes’ egen mikrofon feeder konstant i det første nummer. At lyden er dårlig i det første nummer er der intet nyt i på en festival. Heldigvis plejer lydmanden at kunne rette sig ind efter det første eller andet nummer. Så det forventede jeg da også her.
Men overraskende nok blev det ved. Helt til det sidste nummer. Både mens musikken spillede og når Holmes var den eneste der snakkede feedede mikrofonen konstant. Imponerende når man tænker på, at de har deres egen lydmand med og at de som førnævnt havde en hel time til at blive klar. Det er simpelthen bare ikke godt nok. Slet ikke med tanke på, at de var det store hovednavn. Holmes selv gjorde heller ikke selv meget for det, da han gang på gang selv gik ud på det område af scenen, hvor mikrofonen feedede.
Men Bloodbath fik dog på trods af lydproblemer godt fat i de forreste rækker, hvor en større pit brød ud i numre som “Brave New Hell” og “Cancer of the Soul”. Folk virkede dog trætte og jo længere vi kom igennem sættet jo mere tyndede det ud. Forståeligt nok. Det har været en lang weekend.
Diskussionerne om Holmes som frontmand i Bloodbath har været store. På Aalborg var det klart den bedste præstation af manden. Han virkede tændt og klar på at levere en oplevelse. Men hans vokal bliver nu engang bare aldrig nogensinde god nok til Bloodbath. Til det er hans growl simpelthen ikke stærk, dyb og ikke mindst “ond” nok.
Det blev atter slået fast på “Eaten”, der bare ikke har samme pondus længere som på plade.
Sammenspillet og groovet var dog perfekt i Aalborg og går man ind til en koncert med Bloodbath i 2019, må man forvente en slap vokalpræstation. Men i Aalborg var han (Holmes) i det mindste langt mere tilstede end han var på Royal Metal Fest. Så skulle de fucking lydproblemer være skyld i en semi-fed Bloodbath koncert i Aalborg? Ja desværre. Og det er de selv skyld i.
