EMPEROOOOOR!!
Sorry, ja. Den skulle lige ud. Men altså Emperor kommer endelig, som i ENDELIG, til Danmark. Og når det så er på plads kan vi hurtig komme videre til resten af det massive program COPENHELL i dag kan præsentere for os:
For fandme ja. Nu er vi sgu i gang. Ypperste præsterne kommer langt om længe tilbage til Copenhell. Vi taler selvfølgelig om Judas Priest, der med udgivelsen af det seneste fantastiske album “Firepower” bragede sig tilbage som det fantastiske live act de er. Så meget at selv vores inkarnerede core ekspert, Martin Horn Pedersen, måtte bukke sig i støvet for det aldrende heavy metal orkester ved deres seneste massive koncert i Royal Arena. Sidst Priest var på Copenhell var i 2011. Nu vender de tilbage med deres stortanlagte 50 års jubilæums tour.
I 2011 kunne man ligeledes finde Korn på Programmet. Det amerikanske nu metal orkester er på gaden med deres seneste album og er nu også bekræftet til en koncert på Copenhell. Lad os bare sige, at Korn er dét ene nu metal band, der kan samle hele vores lille redaktion til en stor fest på Copenhell. Vi forventer en stor koncert!
Nu og alternativ metal finder vi også hos Disturbed, der for første gang spiller på Copenhell.
For old school ekstrem metallerne er der ligeledes lidt at komme efter i dagens annoncering. I august kunne Copenhell jo naturligvis offentliggøre Mercyful Fate, og i dag rammer både de tyske thrash metal ikoner Destruction og de britiske dødsmetal legender Benediction plet på Copenhells program.
Thrash med crossover finder vi hos High Command, der nok skal få sat gang i en seriøs pit. Og i den modsatte ende spektret (læs, det langsomme) kommer Crypt Sermon til Copenhell med mørk middelalderstemning fyldt med episke doom udladninger. Alle der var vidne til Candlemass’ imponerende koncert på Copenhell bør finde glæde ved Crypt Sermon.
At den moderne metal/core også kommer til at leve på Copenhell er bands som Of Mice And Men og Jinjer tydelige eksempler på, når de med hver deres udtryk nok skal få sat gang i pitten til sommer.
Lidt power metal er der sgu også blevet plads til. Og det glæder naturligvis det bankende Weiss-power hjerte. Gloryhammer svinger hammeren, med hvad der godt kunne blive én af festivalens største bajer-fester. Fyldt med plastik sværd og enhjørninger. Var der nogen der sagde crowdsurfer rekord? HOOTS!
Black metallerne har ligeledes lidt at komme efter i dagens annoncering. På dansk er der blevet plads til ORM og så står den på koncert med Vreid, hvis historik med Windir naturligvis taler sit eget sprog. Og SÅ er det altså i 2020 at legendariske Emperor endelig spiller i Danmark!
Copenhell har ligeledes fundet plads til de fremadstormende danske ekstrem metallere i Xenoblight!
Afslutningsvis kan vi fortælle at Copenhell i år kommer med en helt ny scene med fokus på up-coming metallen og de mindre subgenre. Spændende!
Mange flere bands bliver offentliggjort løbende, og med den nye fjerde scene kan COPENHELL præsentere over 60 bands til sommer!