Det lyder vildt at kunne sige, at man kørte den igennem på rutinen foran 80.000 fans. Men det var altså dét Hammerfall gjorde på Wacken i år.
Hammerfall er, som de svenske redningsmænd af heavy metal i midten af 90’erne, still going strong i 2019. Stærke var bandet tidligere på sommeren på Sweden Rock Festival, men desværre virkede de på Wacken Open Air, som et band der ikke var tilstede og kørte den af på rutinen.
Hammerfall og Wacken er et uundgåeligt ægtepar. Wacken elsker at synge og skråle og er der noget man kan til Hammerfall’s musik, så er der lige præcis dét. Der skulle ikke gå mange minutter af åbningsnummeret “Legion” før tysken var med på vognen. Og med trekløveret “Renegade”, “Riders of the Storm” og “Blood Bound” synes festen med Hammerfall ikke at kunne være startet bedre ud.
Men herfra gik der stilstand i koncerten. Det blev simpelthen kedeligt at være vidne til. De synkrone bevægelser fra bandet, der ellers normalt virker sjove og rig på underholdning, virkede mekanisk og forceret og der skulle desværre mere til end fællessangen på “Last Man Standing” og den forrygende “Let the Hammer Fall”, for at få koncerten hevet op over en middel oplevelse.
Mere eller mindre galt gik det, da to svenske folkemusikanter, mod slutningen af showet, gik på scenen og fremførte et Hammerfall-medley udelukkende på hhv. akustisk guitar og drejelire. Dét kunne vi snildt have været foruden. Men okay. De formåede dog at redde lidt af æren, da de efterfølgende satte i med temaet til Game Of Throne’s, hvor resten af bandet nu også var dukket op på scenen igen. Til stor glæde for publikum. Dét øjeblik var sgu ret sejt.
Men Hammerfall er nu engang set både mere interessant og velspillet. De er nok bare bedst i en lukket sal og ikke på en mark foran 80.000 mennesker.