Behemoth på Roskilde Festival 2019. Foto: Weiss
Mørkets sande fyrste – polske Behemoth – skulle lukke og slukke årets Roskilde Festival. I hvert fald for vores vedkommende. Det gjorde de med et satanisk show i verdensklasse, med en festivaloptræden, der omsider var i mørke.
Behemoths koncert på Roskildes Arena vil dels huskes for sit imponerende show, sublime lyd….. og en besynderlig pit (mere om det senere).
7 år er der gået siden Behemoths sidste koncert på Roskilde Festival. I 2012 spillede de ligeledes på Arena. Det var dog dengang festivalen sluttede på en søndag og Behemoth var sat til at spille på netop denne dag og så endda midt om eftermiddagen. Elendige forhold for et band i Behemoths kaliber.
Nu var de omsider tilbage!
Og siden da er bandet kun blevet større. Ikke mindst på baggrund af udgivelsen af mesterværket “The Satanist” fra 2014, der for alvor tog bandet til helt nye højder. Deres seneste album “I Loved You at Your Darkest” fra 2018 når dog ikke op på helt samme niveau som de to tidligere albums “Evangelion” og “The Satanist”, men mindre kan dog også gøre det. Deres shows er blevet større og større og det blev kronet med en fantastisk smuk satanisk fremførelse lørdag aften kl 23.30 på Arena.
Ingen tvivl om at dette var en koncert for de hardcore. Ikke blot fans, men også for alle dem, der har holdt ud i en 8 dage lang Roskilde Festival. Der blev kørt på de aller, aller sidste reserver til denne koncert.
Behemoth fik dog tændt op i Arena allerede fra starten med “Wolves ov Siberia” og “Daimonos”, så man hurtigt glemte at benene gjorde ondt ad helvedes til.
“Vi er her fordi vi, ligesom jer, mener at der bør være meget mere metal på Roskilde Festival. Er I enige?!” råber en tydeligvis tændt Nergal. Responsen er naturligvis til at føle på. Den fantastiske frontmand har publikum i sin hule hånd.
Showet kører, bandet dukker op i det ene nye kostume efter det andet, store sataniske visuals pryder den bagerste del af scenen og ild og røg flyver rundt om hovederne på de polske bandmedlemmer. Det kan muligvis lyde af alt, alt for meget. Men Behemoth har altså sangene til at kunne bakke sådan ét show op. “Ora Pro Nobis Lucifer”, “Ov Fire and the Void” og en gåsehudsfremkaldende flot fremførelse af den nye “Bartzabel” står som nogle af koncertens store højdepunkter. For Satan hvor var det her smukt!
Ligeså fed koncerten var ligeså besynderlig var pitten. Ét er, at der rent faktisk er en moshpit til Behemoth. Mosh og circlepit til en black metal koncert er ikke just hyppigt. Noget andet er så hvordan denne pit fremstod under koncerten. For aldrig har jeg oplevet en så besynderlig/underlig pit til en metalkoncert før. Og jeg har immervæk været i en del. Stive gamle mænd væltede rundt i hinanden, side om side med en topløs kvinde, der åbenlyst gjorde en dyd ud af at flashe sit frontparti (Intet ondt i det. Det er naturligvis op til hende), alt i mens hun tonser ind i en tre-fire forskellige personer i pitten. Pludselig står selv samme kvinde og giver et blowjob til en fyr midt inde i cirklen, hvorefter en af festivalens vagter henter hende ud til en alvorssnak. Hvad der er blevet sagt i mellem de to skal jeg ikke gøre mig klog på, men hun kom i hvert fald tilbage i pitten igen.
Jeg vender mig væk i et kort øjeblik og pludselig sidder folk nu ned og tager rotag, som var vi vidne til en hvilken som helst Amon Amarth koncert. What the hell?! Yderst skizofrent. Det gav i hvert fald ingen mening til Behemoth.
Bandet lader sig åbenlyst ikke gå på af dette absurde cirkus. Tværtimod:
Professionelt runder bandet af med trekløveret “Chant for Eschaton 2000” , “Luficer” og “We Are the Next 1000 Years”. En stærk koncert, med et band der helt sikkert aldrig vil glemme Roskilde Festival. Jeg vil i hvert fald aldrig glemme denne oplevelse.
