Foto: Martin Horn Pedersen
Tilbage i december 2018 var undertegnede(Martin Horn Pedersen) i London for at se de amerikanske hardcore-legender, Terror , spille oven på en, ifølge mig, rigtig stærk udgivelse i form af “Total Retaliation”. I den forbindelse fik jeg også en kort snak med guitarist, Martin Stewart, fra bandet om det nye album, om at være på tour og hardcore’s udvikling. Da Terror om få dage står på scenen til Copenhell, bringer vi dette interview, mens vi glæder os til at se dem indtage Pandæmonium på torsdag.
Hvordan føler du at modtagelsen af jeres album “Total Retaliation” har været?
”God, den virker til være rigtigt god. Det vigtigste er, at vores venner og andre bands, som vi har været på tour med, alle har gode ting at sige om albummet. Og når vi spiller live nu, virker det allerede som om, at folk kender sangene, så det er perfekt.”
Giver det jer noget ekstra, når I er på tour med et nyt album?
”Bestemt, det er en forfriskende, en ny energi, du ved. Vi er meget på tour og spiller de samme sange igen og igen, og vi elsker de sange, men så er det en anden følelse, når man får lov til at spille noget nyt. Det giver dig det der skub imod at prøve noget andet.”
Hvordan adskiller “Total Retaliation” -Terror sig fra, da du kom med i bandet? Har det ændret sig?
”Yeah, der er kommet et par nye medlemmer. Vi er bestemt klogere, ikke mindre crazy, men mindre hensynsløse. Vi plejede at rode os ud i en masse problemer, vi havde en masse energi og aggravationer, som gjorde at vi kom i problemer ind imellem. Vi er alle blevet ældre nu, men jeg vil ikke sige blevet rolige, men bare klogere. Så bandet er et rigtigt godt sted lige nu, synes jeg. Alle, der er i bandet nu, har været i bands før og har prøvet at være på tour, så der er masser af erfaring i bandet. Så vi er et godt sted.”
Hvad med musikalsk, synes du, I har udviklet jer?
”Ikke så meget for at være ærlig. Vi forsøger ikke at bevæge os for langt væk fra den slags musik, vi selv kan lide. Der er progression i musikken. For mig er det fedt, at du kan høre en sang og vide, det er en Terror sang, da vi har en bestemt lyd. Det har jeg det godt med at holde fast i. Ingen af os forsøger at gøre noget helt uden for boksen. Der vil altid være noget udvikling, men ikke for drastisk.”
Hvordan føler du, hardcore-scenen har ændret sig de sidste 10 år?
”Den har ændret sig meget. Det tror jeg alle, der har gået til shows i mere end 5 år kan genkende. Folk er langt mere opmærksomme på problemer nær scenen og hos folk, der er involveret. Jeg er ikke sikker på, hvordan jeg skal sige det. Jeg vil ikke få sagt de forkerte ord, så det kan blive misforstået. Det er langt mere sikkert, jeg tror ikke kun, det er fordi, jeg er ældre nu, men da jeg var ung teenager og gik til hardcore shows var tingene mere skræmmende. Dermed ikke sagt mere voldeligt, men let omskifteligt. Det var en anden verden, det skabte en anden undergrund. Tingene var bare meget anderledes. Jeg siger ikke, det var dårligere, verden ændrer sig bare. Det er cool, at scenen virker langt mere aktiv nu, end da jeg var yngre. Der er så mange nye bands, som er virkeligt gode – det er vildt så mange nye, gode bands der er. Jeg husker at være et af de få hardcore bands og der var ellers kun en håndfuld lokale bands. Nu er der, du ved, 20 i mit nabolag. Jeg tror, alting ændrer sig og udvikler sig hele tiden.”
Og i den forbindelse hvilke hardcore bands tænker du, at folk skulle holde øje med?
”Lige nu, naturligvis de bands, vi er på tour med (Deez Nuts, Backtrack, Risk IT red.) Ellers er der labels man altid bør holde øje med som f.eks. ”Triple B Records” og alle bands, de har signet. Der er ”Closed Casket Records”, der altid udgiver nye bands. Der er hundredvis af bands. ”Year of the knife”, som vi har været på tour med et par gange, har været her i Europa og er virkeligt gode. Folk kan nemt finde disse bands”
Sidste år var I på tour med Knocked Loose, og I lod dem som et mindre navn headline. Hvordan kan det være og er det noget I vil gøre igen?
”Oh, måske er de et mindre navn her, men ikke i USA, hvor vi var på tour med dem. De er ikke et undergrundsnavn på nogen måde. De kan spille shows med plads til et par tusinde, hvor de har udsolgt.”
Så du vil sige, de er et større navn end jer i USA?
“100%. Det var derfor, de headlinede, de er det største navn af os. Hvilket var fedt, for deres publikum er langt yngre end dem, der normalt ville komme og se os spille. Så det hjalp os til at nå ud til yngre generationer, som er interesseret i aggressiv undergrundsmusik. Det gik rigtigt godt og var en af de bedste tours, vi har haft. De var nogle rigtig cool unge mennesker. De havde deres venners bands med, det var fedt og vi lærte nye mennesker at kende. Virkeligt fedt, tæt på en perfekt tour oplevelse.”
Så tror du, at bands som Knocked Loose er fremtiden for hardcore?
”Det virker sådan for mig. Nogle folk vil måske synes noget andet om deres lyd, men hvordan et band lyder, synes jeg ikke er hardcore’s kerne. Der er hardcore, som jeg lyttede til, da jeg voksede op og som jeg elsker. Det meste af det lyder på en bestemt måde, men der også meget andet jeg hørte, som også er hardcore bands. Det er sådan, jeg ser dem. De spiller måske en anden stil af musik end jeg er vant til, men medlemmerne af bandet er bestemt hardcore. Det vigtigste er, at hvor de er fra, når de ikke spiller, så er de til shows og støtter op, det er det vigtigste for mig. Der er en masse fucking bands, som vi har været på tour med, som kalder sig selv hardcore bands, selv fra mit område. Man går til shows og man ser dem aldrig; alt de gør er, at spille i deres eget band og forsøge at tjene penge. Sådan noget pis som det. Smider hardcore på deres t-shirt, men de køber ikke andre bands albums, de støtter ikke lokale shows, de støtter ikke scenen, de kalder sig bare hardcore. De interviewer ikke folk, du ved, de smider albums ud og skriver musik, hvilket er cool, men for at svar på dit spørgsmål: ja, så ligner Knocked Loose et band, der kunne være fremtiden for hardcore. De er bestemt et godt band.”
Nu hvor I er tilbage I Europa, hvad er så forskellen på at spille her og hjemme I USA?
”Det er meget forskelligt. Det virker som om, folk hænger ved længere. Jeg er kommet her med tours i mange år, og jeg ser mange af de samme folk dukke op og support, selv om de er ældre end jeg er. Mens i USA så virker det til at folk dyrker det i korter tid. Det virker som om folk gør det mens de er unge og efterhånden som de bliver ældre så forsvinder de væk fra scenen, mens her så er der både unge og gamle punker der altid har været med. Der ser man mere her i Europa end hjemme i USA.”
Desværre er det noget tid siden I sidst har været i Danmark. Kan vi forvente snart at se jer igen?
”Ja, det er noget tid siden, men selvfølgelig vil vi gerne komme. Jeg ved ikke hvorfor, vi ikke har været der, måske logistikken ikke har kunnet gået op. Det er mere bøvlet at komme op nordpå, når økonomien skal hænge sammen. Men jeg håber, nej jeg ved, at det vil lykkes i nær fremtid.”
(Og ja det står jo klart for alle nu, at de kommer på Copenhell Red.)