Sirenia på Beta2300. Foto: Jannie Ravn Madsen

Beta har det med at trække nogle sjældenheder op af hatten. Flere af os husker helt sikkert koncerten med Orden Ogan og Rhapsody Of Fire på den lille scene på Amager. Nu var tiden kommet til Sirenia. Et band der heller ikke just er hyppige gæster i Danmark. 

Der er ingen tvivl om at Danmark langt fra er et land, der høster mange koncerter på den symfoniske scene. Bevares. Vi får da besøg af Nightwish og Within Temptation i ny og næ. Men det er ikke ofte, at de mindre bands på scenen gør visit herhjemme. Onsdag aften på Beta skulle norske Sirenia heldigvis bryde med dette.

Og det var foran en ganske talstærk forsamling. Med tanke på at de spillede på en kold onsdag aften i februar, var fremmødet faktisk rigtig godt.

Sirenia er et band, der har haft et hav af chancer, for at bryde igennem til en større crowd. Men bandet har aldrig rigtig formået at gøre det virkelig stort. Da det skulle ske for ca. 10 år siden, på Nuclear Blast, fik de aldrig helt fodfæste. Dét på trods af et par stærke udgivelser, med albumet “The 13th Floor” og  singlen “The Path To Decay,” som det helt store peak. Dette burde have givet dem langt mere end hvad der rent faktisk skete. Flere udskiftninger i besætningen, bl.a på vokalen, gjorde det heller ikke just bedre for bandet.

Men nok om det. For her i 2019 var det nu blevet tid til at opleve de symfoniske metallere på Beta. Med “In Styx Embrace” fra det seneste album “Arcane Astral Aeons” åbnede bandet den, godt og vel, halvanden time lange koncert. En solid åbning med et nummer, der har en tilpas tyngde og et stærkt memorabelt hook i omkvædet.

Sirenia på Beta. Foto: Jannie Ravn Madsen

Herefter gik bandet i en mere poppet retning på den glimrende “Dim Days of Dolor”, et nummer der ikke kræver mere end et enkelt lyt, før den allerede har sat sig på nethinden.

Ingen tvivl om at Sirenia gjorde hvad de kunne for at få sat gang i den symfoniske metal fest. Alligevel virkede det til tider som om, at Beta dog var FOR småt til bandets pompøse og ultra bombastiske lyd. Det lød generelt fint, men alligevel savnede man et lokale, med noget højere til loftet. Et rum der kunne give bandet lige dén ekstra tand af tyngde og volume, som deres episke lyd kræver. Det kunne i sær mærkes på trommerne, der lød underligt flade i modsætning til resten af bandets lyd.

Desværre har bandet heller ikke helt det format, og ikke mindst numre, der skal til, for at kunne holde en koncert interessant i halvanden time. Der mangler simpelthen flere åbenlyse hits. Ingen tvivl om at numre som “The Twilight Hour” og tidligere nævnte “The Path To Decay” fik gang i folk. Alligevel blev det dog aldrig helt den vildt store oplevelse med Sirenia, som mest af alt spillede den af på rutinen.

Beta skal dog have den helt store credit for at booke et navn som Sirenia! Det klæder scenen herhjemme, med et bredt udbud af metalkoncerter.