Så kan du allerede nu gøre dig klar til en rock n roll lektion af de helt store!
Et af Sveriges fineste rockbands – The Hellacopters – vender nemlig tilbage til Danmark, hvor de seneste spillede på Arena på Roskilde Festival i 2017. Det var en koncert, hvor de afløste Blink 182 på festivalen.
Med deres unikke mix af punk, garage og hardrock har de fået areaner og spillesteder verden over på kogepunktet af intensitet og vildskab. Den 16. maj bliver det Store VEGAs tur.
The Hellacopters startede som et sideprojekt for ”Drengen” og forsanger Nicke Andersson, der havde spillet trommer i dødsmetal bandet Entombed, men det stod hurtigt klart, at bandet var kommet for at blive. De tændte en gnist på den svenske rockscene, der fik den til at pulsere igen efter lang tids dvale, og de blev sammen med The Hives et af Sveriges mest indflydelsesrige bands inden for rockgenren.
16 maj i Store Vega
Døre: 19.00
Showstart: 20.00
Billetpris: 300 kr. + gebyr