Eftersom Blastbeast kun består af 3 bloggere er vi nu kommet til den sidste runde af dette års Best Of. Og hvilken bedre måde at runde af på end med core/punk fan Martin Horn Pedersen. 

Ligesom resten af Blastbeast har jeg også lavet et par lister. Der skal ikke tænkes så meget på hvem der står først og hvem der står sidst i de forskellige kategorier, da det er helt tilfældigt. Kun det bedste er valgt ud.

 

ÅRETS INTERNATIONALE ALBUM

Judas Priest – Firepower
Var de ikke døde og borte? Jeg havde i hvert fald opgivet, at der skulle komme noget nyt fra dem, som jeg ville gide at bruge særligt mange minutter på, men der tog de sgu røven på os alle og kom med deres bedste album i mange mange år. De gamle drenge beviser, at Heavy Metal stadig lever og at det er fedt!

Architects – Holy Hell
Architects er et band der ikke har fyldt meget hos mig før. Bevares, de har da fået et lyt her og der, men wow, med “Holy Hell” har de ramt helt rigtigt. Den stærke blanding af fængede metalcore kombineret med dystre input rammer plet. Man kan i teksterne mærke, at bandet har haft meget at tænke på oven på Tom Searles død til kræft. Den sorg har de fået formidlet ud på et meget stærkt album. At høre sangene live om en uges tid må forventes at blive en stor succes.

Terror – Total Retaliation
Der er ikke meget nyt under solen her, men hvorfor ændre på en formel der virker. Bandet holder sig til den formel man kender, uden at det lyder som det samme.  Det virker mere som ny energi inden for samme område og det virker bestemt! At det ikke kun virker på plade, men også live, fik jeg at høre I London, hvor de nye sange allerede var velkendt stuff for publikum. Terror er stadig kongerne af det de laver.

Turnstile – Time & Space
De tog 90er hardcore, smed noget tidlig 00er ind, hoppede vildt omkring, havde det okay med autotune på koret, mens breakdownet igen hev én tilbage til hardcoren, samtidig med at det hele føltes lidt elektronisk. Det kan nemt lyde meget rodet, og albummet kunne nemt være gået galt, men det gik præcist som det skulle.

Cancer Bats – The Spark That Moves
En fusion af hardcore og metal når det er bedst! Cancer Bats beviser igen med ”The Spark That Moves,” at de ikke kan lave et dårligt album. De formår med albummet at holde det albummet tilpas hårdt, men også at give plads til mere skæve og sjove indslag, som hjælper med at skabe balance i albummet.

 

ÅRETS DANSKE ALBUM

Cabal – Mark Of Rot
I core miljøet har Cabal, med udgivelsen af deres EP, ”Purge” i 2016, været dét band man kiggede efter, når man skulle forvente noget stort. Det leverede de med debuten ”Mark of Rot.” Et virkeligt stærkt deathcore album med en af lands bedste frontmænd i form af Andreas Bjulver Paarup.

Eyes – Eyes
Et kaotisk hardcore album, som også er Eyes debut. Bandet består dog af folk, der har stor efraring bl.a. Hexis, hvilket er med til at forklare hvorfor de behersker det totale kaos så godt. Et bevis på at hardcore bestemt lever i Danmark.

Lifesick –  Swept In Black
Et af årets seneste udgivelser, men også blandt de bedste. Lifesick har gemme flere år været et af landets bedst hardcore bands og har bl.a. varmet op for store navne som bl.a Comeback kid. Med deres nye album løfter de sig selv. Og med thrashede elementer i deres hardcore, har de skabt et kraftfuldt album, som gør, at det bliver rigtig spændende, at følge dem i 2019.

Livløs – Into Beyond.
Som sagt i min anmeldelse af pladen, så har bandet fra Århus formået, at skabe et album som både er melodisk og har en beskidt lyd på samme tid. Det virker rigtigt godt for bandet. Det betyder nok også, at lytterne kan ende med, at have meget forskellige holdninger til, hvor albummet er bedst – men det er helt fint, for det virker rigtigt godt.

 

ÅRETS KONCERT

Judas Priest – Royal Arena
Denne aften så man forskellen på bands der stadig bør spille og dem der ikke gør. Megadeth spillede årets dårligste koncert, inden Judas Priest overtog scene for at spille en af de bedste! Da jeg så dem på Roskilde Festival i 2008, tænkte jeg, at så fik jeg da set dem og det behøvede jeg ikke igen. 10 år senere har de fået energien tilbage og med “Firepower” i tasken, var der dømt et show fyldt med kvalitet.

NIN – Arena(Roskilde)
Eminem havde netop afholdt den største koncert nogensinde på Orange scene. Det var fantastisk endelig at få lov til at se ham, men at kunne gå direkte over og blive blæst igennem NINs mørke elektroniske metal univers bagefter var perfekt. NIN leverede varen. Arena var den helt rigtige scene og på den måde hjalp de med at bevise, hvorfor Roskilde altså kan noget særligt, når man denne aften kan få to så store , men så forskellige oplevelser, lige efter hinanden.

Crossfaith – Copenhell
Japansk metalcore med elektronisk fest i baggrunden. Det lød helt perfekt da bandet blev booket til Copenhell.  Da de indtog scene var der fyldt foran Pandæmonium og en kæmpe fest gik i gang. Folk dansede, moshede, drak jægerbombs og gik generelt helt amok til en kæmpe eftermiddagsfest , som ikke kunne have været meget bedre! Det blev da også fulgt op med en udsolgt koncert i Pumpehuset, hvor festen fik lov at forsætte.

Knocked Loose – KB18
Årets mysterium er stadig hvorfor Copenhell valgte at book Parkway Drive og Thy Art Is A Murder, men ikke tog det sidste band på touren med? Knocked Loose er det hottest navn i hardcore nu om dage og headlinede endda over Terror på deres US tour. Heldigvis var KB18 klar og der blev afholdt en hårdtslående søndags fest, hvor nogle af dansk (hard)cores bedste navne spillede lige inden Knocked Loose. Selv på en lille bitte scene beviste Knocked Loose, at de er et af de bedste navne derude pt.

Frank Carter – Lille Vega
Frank har bevist at han om nogen kan levere liveshow med energi som få. Det beviste han igen denne aften. Der blev gået på publikum, sprunget ud fra balkonen og hele vejen igennem showet var der høj, høj energi. Samtidig har han altid øje på, at folk opfører sig anstændigt. Rå punk møder stærk stadion rock.


ÅRETS PERSONLIGE OPLEVELSE

Her var der heldigvis et par stykker at tage af.

Frank Carter – Smukfest
Det var ikke Franks bedste koncert og slet ikke den med flest publikummer. Men det var bestemt den koncert, der i 2018 gav mest liv her på Blastbeast. At Smukfest tog chancen og bookede et “anderledes navn” skal de have stor ros for, men det hele blev tragikomisk, da arrangørende valgte, at sætte en vagt til at stå med et papskilt, hvor der stod, at de ville lukke koncerten, hvis der kom flere moshpits. Lad os lige slå fast i den sammenhæng at der næsten ingen havde været. Frank tog det pænt og lavede grin med vagterne. Kære Smukfest, det var sjovt i år. Men skal vi ikke aftale, at I fortæller jeres vagt hvad bookerne har hyret? Så vi alle får den bedst mulige oplevelse?

Hardcore i London
Nu bliver det meget personligt. Men turen til London var en vigtig rejse. Første gang alene med fly, første gang alene i udlandet og første gang i London.  Det gav en masse at tage på sådan én tur. At få set byen var i sig selv fantastisk. Det som dog var drivkræften bag det hele var, at jeg skulle besøge The Underworld, hvor Terror headlinede et show. Det endte med at blive et fantastisk show, som man kan læse om i min anmeldelse. Næste morgen vågnede jeg op med beskeden om at de også ville komme til Copenhell.
Vigtigst for mig ved denne tur var det faktum, at jeg nu for første gang rejste alene til udlandet for at se koncert. Det er bestemt ikke sidste gang.

Dirt Forge på Roskilde
Der er ingen tvivl om, at vi har et tæt forhold til Dirt Forge her på Blastbeast. Alexander er, udover at være én af de to stiftere af siden her, også forsanger i Dirt Forge. Jeg lærte ham at kende, da vi lavede quiz sammen på Roskilde Festivals debatforum. Yannick & Nicolai har jeg begge lært at kende, ved at bo sammen med dem i Blastbeast Metal Camp på Roskilde Festival. Så at se de 3 drenge åbne Rising, mens jeg bundede en øl af mit druk BEN, var stort.

 

DET GLÆDER JEG MIG TIL I 2019

Nyt album fra Bring Me The Horizon – de er på vej til for alvor at slå igennem til mainstream publikummet og med en single som Ugens Uundgålige på P3 er den næsten hjemme.  2019 kan meget vel blive året hvor BMTH for alvor slår igennem, som det næste helt store metal navn.

At der allerede nu er booket virkelig stærke metalcore og hardcore navne til danske shows i 19. Måske er det året hvor genren rykker sig her i landet? Vi starter med Architects & Beartooth i stor Vega, Cancer Bats på Hotel Cecil. Emmure, Rise Of The Northstar & Obey The Brave med flere på Richters. Og Terror, While She sleeps, Refused osv på Copenhell. Roskilde har Converge & Power Trip. Og vi er ikke engang gået ind I året endnu. Alle mulighederne er der for, at det kan blive rigtigt stort. Samtidig med at bands herhjemme som Cabal, Lifesick, Eyes osv. gør hvad de kan for at levere kvalitet og sætte Danmark i fokus på core landkortet.