Søndag d. 16/12 var der lagt op til fest i Pumpehuset, da Enter Shikari lagde vejen forbi, med deres ret unikke sammensætning af Post-hardcore, electronic og rock. Det er kun et år siden de sidste var i København, hvor de spillede i Amager Bio.
Anmeldelsen er skrevet af Martin Horn Pedersen
Milk Teeth
Aftenens support var det britiske punk/punk-rock band, Milk Teeth. Et band sammensat af en trommeslager, guitarist og bassist/vokalist – ikke så meget mere pjat der. At gå til den klassiske punkrock formel virker jo for mange, men det kræver, at de 3 medlemmer leverer. Desværre leverede bandet slet ikke den energi, som man med rette kunne forvente og som der skal til, for at få succes. Becky Blomfield, sangerinde, virkede fra starten helt fraværende, uden energi og ligner én som slet ikke ønsker at være der. Det samme gælder i øvrigt også for guitaristen, der også bidrog med lidt vokal i ny og næ.
Derimod har trommerslageren alt for meget energi, med både råben fra trommesættet og, i ren iver, flere gange bevæger sig op til Beckys mikrofon. Det virker rodet og antiklimatisk. Han får dog fortalt at Becky er meget syg, som jo kan forklare den manglende energi. Numrene virker også til at mangle en del kræft fra pladen, som jo nok skyldes tabet af den ekstra guitarist. Dermed får vi 30 minutters punkrock uden energi og power. Når man så samtidig kommer så lidt ud over scenekanten, så er numrene bare ikke stærke nok til stå alene. Så desværre en trist omgang opvarmning denne aften, hvor man kan håbe, at energien igen er med bandet, når de ikke er ramt af sygdom.
Enter Shikari
Efter den sløve omgang, var salen blev fyldt pænt op, og nu var det med håb om, at festen ville komme. Enter Shikari går på scenen til tonerne af ” The Spark” og forsætter med ” The Sights.” Publikum er tydeligvist på nu. De er klar! Men bandet virker, lidt ligesom Milk Teeth, en anelse energiforladt og undertegnede når da også at blive lidt bekymret for, om det virkelig skal være aftenens tema. Det bliver heldigvis modbevist løbende i koncerten. For om det er publikums stor energi der smitter af på bandet, eller om det bare var fordi de lige skulle i gang, er svært at sige. Men noget synes at virke!
Det seneste album, The Spark, fyldte naturligvis meget på setlisten, men bandet kom alligevel godt omkring. Faktisk var der over 20 numre på setlisten denne aften. Det lyder som en helaftens forestilling hvilket dog ikke helt var tilfældet. Det skyldtes mere, at en hel del numre blev skåret lidt ned. En effekt der virkede til at modtage blandede reaktioner fra publikum, da det jo medførte at alle ikke fik lov til at høre deres favorit sang færdig. Det virkede dog også som en effekt, der hjalp til at holde publikums energi i top igennem hele showet! Det er noget som er meget kendt fra hiphop, men så sandelig ikke så ofte man ser det i den mere hårdtslående genre.
Men der blev festet igennem. I en blanding af mosh og masser af dans, fik publikum det de kom efter. Midtvejs fik vi en mere rolig periode i settet, hvilket gav en god balance og mulighed for, at folk lige kunne trække vejret inden det næste stor medley blev sat i gang. Festen var hermed igen tilbage for fuld fart. Som ekstranummer blev det hele sluttet af med ”Rat Race” og på den måde fik Enter Shikari bevist, at man nemt kan holde fest en søndag og at deres mix af elektronisk musik og core stadig virker her i 2018.
