Finntroll på Gimle. Foto: Jannie Ravn Madsen
Finntroll spillede d. 21/9 et one-of show i Danmark. Deres første koncert i Danmark siden 2014. Inden koncerten på Gimle fik vi en snak med Finntrolls forsanger Mathias “Vreth” Lillmåns.
Hej Mathias. Velkommen til Roskilde og Gimle. Et one-of show med Finntroll i Danmark. Hvad sker der?
Ja, det er vildt mærkeligt ikk? Haha. Normalt er det her en type venue vi tager til på en egentlig tour på 2-3 uger. Så vi troede rent faktisk, at vi skulle være en del af en 2-dages festival her på Gimle. Men næ nej, det var sgu vores eget gig.
Har I så haft mulighed for at tjekke Roskilde ud, nu hvor det er jeres eneste stop i denne omgang?
Nej desværre ikke sådan rigtigt. Vi havde et langt soundcheck tidligere i dag, fordi vi til dette show har haft en stand-in trommeslager med. Vores normale trommeslager, Heikki Saari, er netop nu på tour med Wintersun. Han spurgte om det var okay, at han skippede det her ene show, for så at kunne på en længere 30 dages turné. Naturligvis kunne han det. Så ja, vi havde et længere soundcheck for at få det hele på plads.
Hvordan står det ellers til hos Finntroll? Planer om et nyt album?
Haha, ja det spørger folk meget til. Men ja, vi er ved at være der. Vi spiller de her små koncerter hist og her, fordi vi har aftalt at vi skulle spille væsentligt mindre live lige pt. Vi spillede ufattelig mange koncerter i kølvandet på den seneste plade, så vi er nødt til at tage det lidt med ro. Men problemet er, at når vi tager den med ro, ja så tjener vi ingen penge, hvilket betyder, at vi er nødt til at have et eller andet åndsvagt job ved siden af. Og hvad betyder det så? Jo, at vi ikke har så meget tid til at lave musik. Men det kommende album tager form. Jeg tror lige pt, at vi har 4 færdigskrevne sange og idéer til 3-4 mere. Disse sange er optaget på demo stadiet.
Men ja vi arbejder på det og jeg håber, at vi kan tage i studiet sidst på vinteren.
Men albummet som helhed vil nok være en del anderledes denne gang.
Finntroll på Gimle. Foto: Jannie Ravn Madsen
Ja fordi jeg synes allerede, at vi på Blodsvept fik nyere elementer at spore i jeres lyd. Der var jo nærmest en jazzet feeling over flere af numrene?
Ja lige præcis.
Er det også den retning vi kommer til at opleve på de nye numre?
Noget af det lyder lidt som om vi trækker på elementer fra et album som “Jagtens Tid”. Flere steder står den på hurtigt tempo, men hvor der også bliver plads til langsommere black metal referencer. Jeg tror vi bevæger os lidt væk fra hele den der filmiske soundtrack vibe, der har været en fast del af vores lyd på det seneste. Men man ved aldrig før man har det endelige produkt. Haha.
Normalt når vi går i studiet kan alt ændres. Forestilling om hvordan sangene lyder kan ændres totalt når vi først er i studiet og får nye idéer. Sidste gang ændrede vi en masse på numrene i studiet. Det var f.eks her, at vi kom på, at have en hel sektion med blæsere på dele af albummet. Normalt kommer det som et “lyn fra en blå himmel” og så kan alt lige pludselig ændres. Det er den feeling vi godt kan lide.
Det kunne også være én af grundende til, at det måske også er gået lidt langsomt med det kommende udspil. Vi har ikke helt fundet det der unikke touch endnu.
Jeg håber virkelig, virkelig at vi kan udgive albummet til næste år. Men jeg vil ikke love for meget. haha.
Nu sidder vi jo så her i Roskilde. Byen der er kendt for sin fortid med vikingerne. Men modsat mange andre folkmetal bands, der beskæftiger sig med vikinger, ja så har I aldrig dyrket den retning?
Nej de sidste par albums har primært omhandlet myter og legender. Nye som gamle. Primært baseret på fortællinger om trolddom og heksekunst. Sharmanske fortællinger og blodige ritualer. Meget inspireret af naturen.
Finntroll på Gimle. Foto: Jannie Ravn Madsen
Og det er jo i hvert fald temaer som Finntroll bestemt ikke er ene om i Finland. Hvorfor tror du, at lige præcis Finland er blevet så stort et land for både black- og folkmetal?
Det har helt sikker noget med stemningen at gøre. Melodierne passer bare rigtig godt til finsk musik. Hvis du f.eks tager den svenske folkemusik og den finske folkemusik vil du opleve, at den svenske folkemusik ofte er meget glad og primært er baseret på dur-skalaen, hvor den finske stort set altid har gjort brug af den noget mere triste og mørke mol-skala. Det er nu engang bare bedre for metal end den muntre og glade dur-skala. Så jeg tror det har noget at gøre med hvad vi er vant til. Og mol-skalaen passer bare bedre på metal. Og så er det klart, at når ét band dukker op og får succes, så dukker der lige pludselig også flere op. Det er en ren sneboldseffekt.
Ja, lige præcis. I har jo nærmest turneret verden tynd med landsmænd i Korpiklaani og Ensiferum…
… Og Turisas, ej at forglemme!
Så sandelig! Mange tak for snakken, Mathias. Måske vi ses på et andet tidspunkt i Roskilde? Evt på en sommerdag, på en lidt større scene?
Åh ja, vi vil meget, meget gerne spille på Roskilde Festivalen. Hint, hint kære booker!