Efter en positiv oplevelse i 2016, stod undertegnede nu igen på Smukfest. Sidste gang var det regn og mudder da jeg dukkede op. Denne gang var det sol, sommer og mennesker der var ved at blive grillet.
Reportagen er skrevet af Martin Horn Pedersen
Smukt så det ud. Men det er jo hverken solen, den flotte bøgeskov, de farverige drinks eller camping-hygge, der får os til at vende tilbage i år. Det som virkelig fik os til at kigge mod det østjyske var naturligvis, da Frank Carter & The Rattlesnakes dukkede op på plakaten. Så var der ingen vej uden om, vi måtte afsted og se hvordan Smukfest ville tage imod den britiske energibombe. Der var dog også andet på programmet, der faldt i vores smag, nu hvor vi alligevel var taget på rejse mod bøgeskoven i det jyske. Så her følger en dækning, af de koncerter vi fandt relevant for jer kære læsere, samt en kommentar fra Smukfest om booking af metal på festivalen sidst i reportagen.
D-A-D
D-A-D på Smukfest 2018. Foto: Casper Geipel Jensen
Første vigtige navn på plakaten var ikke D-A-D , men naturligvis Britney Spears!
Men da vi efter 10 minutter i selskab med den unge frøken, var sikker på, at topkarakteren nu også var i hus, drog vi videre i teksten, mod et noget mere guitar-glad band: D-A-D.
Bandet var også på Smukfest sidst vi var forbi for 2 år siden, endda på samme scene. Stig Pedersen (bassist – hvis nogen skulle være i tvivl), har i aftenens anledning valgt, at klæde sig helt i pink og som forventet får vi alverdens forskellige custom made basser at se fra hans side igennem showet. Alt fra den klassiske bas formet som raket, til en helt ny én af slagsen, formet som en ipad/mobiltelefon. Et dejligt festligt indslag fra bassisten.
Efter et par sange fortæller Jesper Binzer, at det nu er blevet tid til en ny sang. Nummeret lød udmærket uden rigtig at gøre det stor væsen af sig og der var ingen synderlig reaktion at spore blandt publikum. Den bliver dog fulgt op af ”Everything Glows” også var folk på igen. ”Monster Philosophy” for sat seriøst gang i fællessang under lederskab af Binzer.
Derefter går det galt for D-A-D. Det er desværre set før, at de ikke kan styre det og det kunne de heller ikke i dag. Laust Sonne skal – som altid – hyldes på trommerne, i en stor jam. Men den tid der bliver brugt på, at Jesper snakker og får publikum til at råbe ”slå de trommer ihjel” bliver pinlig lang. Mens det står på, har guitarist, Jacob Binzer, sneget sig ud på en vagtpost i publikum, hvor fra han, sammen med sin bror, spiller ” Laugh ‘n’ a ½” og så er hit paraden i gang, med både ” Bad Craziness” og ” Sleeping My Day Away.”
I en nyfunden udgave af ” Marlboro Man” får vi desværre en sidste langtrukken boogie-jam mellem Jacob og Laust, der istedet kunne være blevet brugt på endnu flere sange.
Det hele bliver sluttet af med den smukke ” It’s After Dark” og dermed leverede D-A-D en række gode numre. Men det kunne være blev bedre, hvis man havde skruet ned på “pjat og gøgl” og spillet et par sange mere. Det er jo virkelig ikke fordi der mangler gode sange i bagkataloget.
Frank Carter & The Rattlesnakes
Frank Carter på Smukfest 2018. Foto: Casper Geipel Jensen
Torsdag eftermiddag var det blevet tid til selve grunden til, hvorfor vi stod på Smukfest dette år. Nemlig Frank Carter’s koncert på Stjernescenen (samme scene, som D-A-D spillede på aftenen før).
Som frygtet var meget få folk dukket op, da Frank indtog scenen, bl.a. sammen med hans guitarist, der i øjeblikket spiller med en brækket fod. Bandet virker ikke til at lade sig gå på, af det triste fremmøde og spiller friskt løs. Desværre er Frank’s mikrofon helt “off”, og det er ikke til at høre særligt meget af, hvad manden synger på de første to sange. Da han derefter forsøger, at lade sig stå på hænderne af publikum, uden held, begynder jeg virkelig, at frygte det værste.
Heldigvis fik lydmanden hurtigt fixet mikrofonen og vi kunne igen høre Frank. Der gik ikke længe før han tog den ud i publikum igen, denne gang til forrygende fællessang og da energibomben, havde mere energi i sig krævede han en kæmpe circlepit, som han hurtigt fik startet op. Fremmødet var klar, da Frank tog den lange tur rundt om både lydmand og bar. Se nu var der sgu kommet gang i den på Smukfest! Kæmpe fest for de par hundrede mennesker, der var dukket op!
Frank indfinder sig igen på scenen og der går ikke længe før vi får den klassiske “nu er det kvindernes tur til at crowsrufe” under “Wildflower”. Der er dog ingen som vælger at gøre det, men derimod dukker der utrolig mange vagter op i gule veste.
Den slags opfordringer kan Smukfest åbenbart ikke lide. Det har siden vist sig, at reglerne siger, at du får klippet armbåndet for at crowdsurfe. Bandet spiller dog friskt videre med lidt drilleri internt på scenen. Efter et par mere eller mindre afdæmpede numre, vælgere vagterne dog, at tage en meget underlig beslutning.
Frank Carter på Smukfest 2018. Foto: Casper Geipel Jensen
En vagt bliver sendt frem med et håndskrevet skilt, hvor på der står skrevet, at hvis der opfordres til – eller udføres – moshpits, så lukker de koncerten.
What the fuck Smukfest? Havde I selv forventet at en mand, der sidst han var i Danmark gik på publikum, kravlede op på en balkon og sprang ud i crowden, ville blive roligt?
Alle er meget forundrede. Publikum griner lidt og Frank tager pis på det hele, ved løbende at spørge vagten om publikum må det ene eller andet, i løbet af de sidste 3 sange. På den måde får Frank, med humor og energi, reddet en koncert hjem, som alt for få så og som virkede uhyre malplaceret på Smukfest – det virkede ikke som om festivalen var gearet til et sådan show, eller rent faktisk anede hvad fanden de havde booket?
Men tak for showet Frank og kom så tilbage og spil på et venue igen, som du lovede sidst du spillede i Vega!
Baby in Vain
Baby In Vain på Smukfest 2018. Foto: Casper Geipel Jensen
Hvis der var få til Frank Carter, så var det intet i forhold til hvor tomt der var, da vi ankom til P3 scenen lige før Baby In Vain.
De er naturligvis også et noget mindre navn, men dog danske, og heldigvis dukkede der lidt flere folk op inden koncerten gik i gang.
Fra starten gik fik vi leveret en dejlig tung omgang rock.
Trioen viser fra start, at de spiller på et meget højt niveau, mens de stille og roligt hiver os igennem deres velkomponerede sange. Her er ikke meget show, gøgl eller andet på scenen, men derimod blot 3 kvinder, der lyder til have en stor kærlighed til den rock, som de sender ud til publikum denne eftermiddag.
Udover et par korte kommentarer om, at de er glade for at være her, er der ikke meget kontakt til publikum. Der kunne man måske godt have ønsket sig lidt mere. Men det ændre ikke på, at den tunge stoner rock gør lyder rigtig godt.
Efter 40 minutter kommer der dog noget af et afbræk, da guitaristen skifter over til keyboard. Det var bestemt anderledes, men det virker og giver lidt ekstra liv til koncerten. Vi bliver herefter spurgt, om vi kan lide Metallica, for så kender vi nok den næste sang. Det bliver indledningen til et cover, eller nærmere sagt, en fortolkning af ” For Whom the Bell Tolls”, hvilket var en succes! Det er altid en risiko, at pille ved store navnes sange, men det virkede bestemt for Baby In Vain, som denne torsdag lod musikken sejre over show.
Jethro Tull
Jethro Tull på Smukfest 2018. Foto: Casper Geipel Jensen
Når man er på festival, som anmelder, så kan man nemt ende på udebane. Og det må jeg sige, at være kommet her. Når jeg skal mobbe Weiss her på redaktionen, så påstår jeg, at han primært hører musik med “tryllefløjte” indblandet. Uden helt at være defineret, hvad det præcis er.
Nu stod jeg så selv foran et band, hvor frontmanden har en tværfløjte, som det primære instrument. Karma it is!
Ian Anderson leder Jethro Tull’s solide omgang hard rock, hvor der skiftes fint mellem hvad vi kan kalde klassiske rock n roll og prog rock. Bandet lever varen. De spiller godt og som de skal. Ligeledes virker fløjten til at opfylde det den skal. Men her opstår mit problem som anmelder på udebane. Jeg forstår den simpelthen ikke? Hvad skal den gøre godt for?
Bevares, det gør dem anderledes, men er det godt? Jeg er klar over, at det naturligvis har virket for bandet i alle disse år.
Om det er musikken der gør det, eller om det slet og ret bare er rent uheld skal jeg lade være usagt, men midt under koncerten, forsvinder solen fra Smukfest og regnen begynder at stå ned. Bandet beklager og spiller videre. Det giver dog noget uro mellem publikum, da mange forsøger, at søge læ eller skynde sig væk for at købe regnslag.
De som bliver tilbage tager dog musikken til sig. Pludselig går der nærmest folkedans i dén, midt i regnen. Festligt ser folk ud til at have det. Det samme kan man ikke rigtig sige om vokalen, der lyder til at have haft bedre dag. Men bandet får givet publikum noget at danse til og en del ældre mennesker i publikum, virkede til at få lov genoplivet noget fra ungdommen.
Velvet Volume
Velvet Volume på Smukfest 2018. Foto: Casper Geipel Jensen
Fredag aften kl. 21.00 havde Århus søstrene fra Velvet Volume fået lov til at indtage P3 teltet. Folket på Smukfest var her klar på en omgang rock. Særligt når det er et stærkt lokalt navn, der er på scenen.
Sidst jeg så Velvet Volume manglede jeg et album fra dem, så der kunne komme noget mere afveksling og helhed i det de leverede på scenen. På Smukfest blev scenen indtaget selvsikkert og alle 3 lignede de nogle, der virkelig gerne ville være lige netop her denne aften!
Velklædte og fyldt med energi, bliver der bragt rock ud over scenekanten. Godt hjulpet på vej af et ”backdrop” bestående af neolys, der skiftede farve undervejs. Vi fik 2 nye sange ”Night times” og ”Doesn’t Suit You Well”, der begge blev taget vel imod af publikum. Ingen tvivl om at de to nye numre virker!
Herefter bestod settet nu af velkendt materiale. Festligt og rocket, så alle i publikum nu er med. Velvet Volume spiller godt live, men aldrig har jeg set dem så hjemvandt på en scene, som denne aften på Smukfest, hvor særligt Naomi & Noa i front, virker til at have fundet den røde tråd og tryghed i deres sammenspil, der skaber en stemning af stor spilleglæde!
Det virkede for dem og på den måde, blev der også om fredagen rocket igennem i bøgeskoven!
Det blev desværre også den sidste koncert for os i år på Smuktfest. Men hvad så med Baest, Defecto og Kellermensch spørger den vågne læser?
Desværre havde undertegnede ikke mulighed for at være på Smukfest lørdag, grundet andre private forpligtelser. Men en fornøjelse var det da at se, at de overhovedet var blevet booket. Alt i alt var det en god oplevelse at være på Smukfest igen. Dejligt campingområde, ro om natten, gode toilet- og badeforhold, de bedste presseforhold jeg har mødt på en festival og mad og drikke til både den billige og dyre side. Så jeg kommer gerne igen hvis programmet er til det.
Det kunne jeg læse i vores Frank Carter update på Facebook, at mange af vores læsere i midlertidig ikke gør. Det er der naturligvis heller ingen der skal tvinges til, men jeg vil da gerne opfodre alle til at overveje det, hvis programmet passer ind i planerne. For ja, fordommene om, at folk hellere vil feste i en bar og kun ser hvad de kender, passer da også på nogle af gæsterne, men ikke alle. Ligesom nogle bruger mere tid i ølteltet end foran scenen på Copenhell, så gælder det, igen, ikke for alle.
Men Smukfest herfra skal lyde en sidste opfordring. Lad de bands I booker udføre deres show. Jeres frygt til Frank Carter var helt ubegrundet. Og hvis I mangler viden om afvikling/sikkerhed til den slags koncerter, så bare send en mail, så deler vi gerne alt vores viden med jer!
I kølvandet på hele situationen, der opstod under Frank Carter har vi afslutningsvis fået en kommentar fra Smukfest om deres booking af metal og deres syn på generel sikkerhed på festivalen:
Blastbeast:
Hvorfor vælger I at booke så hårdtslående navne som Frank Carter og Baest, som lever af høj energi og moshpit under deres shows, når I så pludselig truer med at lukke koncerten?
Smukfest:
Jeg kan ikke fortælle dig konkret om baggrunden for en booking, eller hvilken aftale der er lavet med den enkelte kunstner, men jeg kan fortælle dig at Smukfest har haft adskillige metalnavne på programmet gennem årene, og at reglerne om moshpits naturligvis også gælder deres koncerter, jf. vores ordensregler: (https://www.smukfest.dk/det-praktiske/ordensregler)
Blastbeast:
Det virker bare besynderligt at booke navne som Baest og Frank Carter, hvor stagedives, circlepits osv er en afgørende del af showet?
Hvorfor så overhoved booke dem til at starte dem, hvis ikke de må udføre deres show?
Smukfest:
Altså, alle artister skal overholde deres ordensregler og holde sig indenfor de rammer vi som festival kan stille op for dem. Det gælder jo også for ting som sceneplads, lyssætning, storskærmssetup m.v. Så er det jo op til den enkelte kunstner at vurdere, om de mener deres show kan passe ind i de rammer, når de siger ja til at spille her.