Skeletonwitch på Roskilde Festival. Foto: weiss
Den obligatoriske morgenvækning med et metalband på Roskilde Festival, blev i år leveret af Skeletonwitch. Traditioner skal jo holdes i live og det sørgede Skeletonwitch for.
Jer der har været på Roskilde kender naturligvis følelsen. Efter 6 dage i bankende sol, skal der altså noget til, for at kunne kæmpe sig hele vejen op til Pavilion, for at opleve et smadret metalband brage løs allerede kl 14. Hvad man egentlig mest har lyst til er, at ligge på sin luftmadras med 4 vindblæsere, der blæser dig lige ind i dit hovede.
Det var derfor en både glædelig – og en smule – overraskende oplevelse, at se, at der alligevel var ganske godt fyldt på Pavilion, da Skeletonwitch kickstartede vores fredag.
Med Skeletonwitch bevæger vi os musikalsk i et krydsfelt indenfor hhv. thrash og blackmetal og på hvilket som helst andet tidspunkt, havde det været roden til en seriøs pit. Denne eftermiddag var folk – helt forståeligt – møg hamrende trætte, med et energiniveau, der fortsat ikke var ladt op.
Det virkede dog ikke til at gå bandet på. Professionelle som de er blev der gået løs på scenen, med oprejst pande og solide riffs.
Musikalsk er der bare langt fra nok variation til, at en koncert med Skeletonwitch kan holdes interessant i godt og vel en time. Særligt når man er så smadret, som størstedelen af publikum var. Så hvad der i virkeligheden startede som en ganske lovende metallisk fest, døde en smule ud midtvejs og mod slutningen af sættet. Måske bandet skulle have spillet et kvarter mindre?
Vækket blev vi dog.
