Nine Inch Nails – årets hårdtslående hovednavn på Roskilde Festival, leverede en koncert natten til torsdag, der til fulde levede op til forventningerne fra den sidste koncert, med giganterne på Roskilde tilbage i 2009.
I 2009 hed scenen dog Orange Scene. Men i takt med, at Roskilde’s stampublikum i dag hovedsageligt hører p3 og ikke længere dyrker nicherne på samme måde som tidligere, var NIN denne nat placeret på Arena.
Det skulle da også vise sig, som den perfekte scene for Reznor og co. I det gigantiske telt kunne Nine Inch Nails nemlig for alvor slippe den industrielle galskab løs, med en overrumblende og sønderknusende flot koncert, der bankede alle og enhver på plads, i et ocean af lys, lyd og røg.
Stod man og savnede en højere volume til Eminem, ja så skulle man bare svinge forbi Arena ca. en halv time efter hiphopperen havde forladt Orange. Her skal jeg satme love for, at lydstyrken var skruet op på maks. De tunge beats, den massive guitar og Reznors smertende og arrige vokal, var det perfekte match til Arena, hvor fuldtræffere og de hårdtslående hits nærmest stod i kø.
Med “Wish”, March of the Pigs” og den helt nye “Less Than” fik Nine Inch Nails sparket koncerten igang. Og herefter blev der ikke set tilbage. Det blev den perfekte blanding af metal og electro i Reznor’s dystopiske univers. Det er en mørk og og på samme tid utrolig smuk oplevelse, at være vidne til Reznor’s mareridst fremkalende musik.
At opleve en kunstner, der er så meget i ét med sin musik, er så stærk en oplevelse på én, og det vidner om intet andet end kunst på det absolut højeste plan. Og det er lige præcis hvad Nine Inch Nails er. Det her er sand kunst, leveret af en kunster, med så uendeligt meget på hjerte.
Er man i tvivl om det skulle man blot høre det afsluttende trekløver “The Hand That Feeds”, “Head Like A Hole” og den smukke, smukke “Hurt”, der sendte os alle ud i Roskilde natten, med en stor oplevelse rigere.
Imponerende!