Maraton på Roskilde Festival. Foto: Jannie Ravn Madsen
Tirsdagen i Roskilde Festivalens warm up periode her i 2018 vil ikke just stå som den største dag, for det metal sultne publikum. Kun et enkelt band nærmede sig noget, der kunne minde om en smule metal.
Eller så da i hvert fald ganske hård prog rock.
Fra Norge kunne Roskilde Festivalen her sidst på eftermiddagen præsentere Maraton fra Norge. Nogle gutter, der musikalsk vel bedst kan beskrives som et hårdtslående prog-rock band, der tydeligvis henter inspiration i alt fra Meshuggah til Muse.
Herhjemme ville et band som Black Book Lodge måske være den bedste sammenligning. Men alligevel virker Maraton til at være noget for dem selv. De yderst komplekse og ofte polyrytmiske stykker, i deres musik, bliver på fornuftig vis bundet sammen af bandets vokalist, der rent vokalmæssigt, så sandelig har hørt sin Muse. De lyse og inderlige fraseringer bringer tankerne over på én som Matthew Bellamy, uden dog på nogen måde, at kunne levere en vokal, der i hvert fald denne dag, levede op til det ønskede resultat.
Maraton på Roskilde Festival. Foto: Jannie Ravn Madsen
Det bilder jeg mig i hvert fald ind. For vokalen var underligt nok både bandet’s styrke og svaghed på én og samme tid. De fine melodiske omkvæd kommer til udtryk via vokalen, der dog kæmpede en underlig kamp med, at kunne ramme de ønskede lyse toner. Det lød simpelthen presset og fraseret flere gange i løbet af de ca. 45 minutter bandet var på scenen.
Selvom frontmanden gjorde sit for at få gang i det relativt lille fremmøde. Bl.a. ved at hoppe ud i crowden, så var vokalen bare ikke med bandet denne dag.
Rent musikalsk skal det dog nok blive interessant at følge dette nye orkester, der ventes at smide deres første album ud i starten af 2019. Der loves gode takter for alle med hang til moderne progressiv rock. På Roskilde denne eftermidag kom bandets fulde kvalitet dog aldrig helt til sin ret.
