10 år skulle der gå fra sidst vi så Clutch på Roskilde til de denne onsdag aften, fik lov til at indtage Avalon scenen.
Anmeldelsen er skrevet af Martin Horn Pedersen
Det er ikke fordi vi i Danmark har vært tørlagt for kocnerter med Clutch, da de heldigvis har kigget forbi rigtig mange gange. Dog er det efterhånden et par år siden sidst.
På Roskilde åbner de showet med ” X-Ray Visions” fra det seneste album. Desværre er lyden helt igennem håbløs. Guitaren er ikke eksisterende, mens basen derimod fylder hele lydbilledet. Det bliver dog bedre som tiden skrider frem. Aldrig helt perfekt. Ligesom vokalen også er til den lave side.
Det virker dog ikke til at gå kernepublikummet på. Der er et pænt stort fremmøde fra start og der er store klapsavler til bandet, men for en pæn stor del af publikum virker det også til, at blive en anelse kedeligt. Der tyndes kraftig ud i crowden undervejs. Som sådan ikke fordi Clutch spiller dårligt, men fordi det hele simpelthen bliver for meget af det samme.
Sanger, Neil Fallon, gør ganske lidt for skabe noget spænding i koncerten, når han taler mellem sangene, men det er bare ikke nok, foran et feststemt publikum på Roskilde. Der mangler Clutch’ hard rock sange simpelthen det ekstra, for at kunne bære sig selv, når så samtidig ¼ af settet består af nye sange, fra et endnu ikke udgivet album.
Koncerten bliver dog afsluttet stærkt, da de først slår an til ” Electric Worry”. Så begynder fællessangen og festen for alle pengene, inden bandet elegant glider over i “The Mob Goes Wild,” som får lov til at slutte festen af! Det startede hårdt for Clutch’ comeback på Roskilde, med blev reddet på målstregen.
2 comments
Ole Hansen says:
Jul 6, 2018
Syntes ellers han proklamerede fra scenen at de kun ville spille to nye numre fra den nye skive? Giver det 1/4 af settet?
Martin Horn Pedersen says:
Jul 6, 2018
Hej Ole, de spillede 4 sange fra den kommende plade (Book of Bad Decisions)
Nemlig Gimme the Keys, How to Shake Hands, Hot Bottom Feeder og In Walks Barbarella og da de spillede 15 sange, er det faktisk mere 1/4 af settet.
Jeg husker ikke at han sagde de kun ville spille 2 nye, men de først blev spillet i streg, måske han har sagt noget der.