Celeste. Foto: Jannie Ravn Madsen
En af festivalens mest kulsorte bookinger skulle vise sig at være lidt at en skuffelse. Celeste fra Frankrig er ellers ikke et band der er garante for at skuffe på live fronten. Begge gange jeg har været vidne til dem førhen, på Copenhell i 2013 og på Underwerket i Valby senere samme år, har de nemlig leveret intensitet som kun få andre kan levere. Derfor var det også fedt at se, at Roskilde Festivalen havde smidt dem på den intime og indendørs ”Gloria” scene.
Forud for koncerten var der dog bøvl med at bandet havde mistet deres gear i Paris, hvilket fik gjorde os lidt nervøse for om den kunne gennemføres. Så hvordan har bandet ikke haft det?! De fik formået at låne sig frem til noget gear, men det var som om, at nerverne ikke havde lagt sig helt, og usikkerheden ved hele situationen stadig hang over dem showet igennem, der aldrig helt blev udført med samme knusende favntag som de ellers er garante for. Vi fik ellers hele den sædvanlige pakke. Røgfyldt rum: Check. Stroboskoplys: Check. Røde pandelamper: Semi-check. Forsangerens pandelampe skulle nemlig (selvfølgelig) også gå i stykker i løbet af showet og måtte derfor låne af en fra publikum (hej Yannick!), hvilket nok ikke bidrog meget til hverken intensitet
eller energien udadtil. Og hvis der er noget en Celeste koncert ikke må gå ned på, så er det de to ting. Tilbage står man nemlig så bare med noget musik som bliver ufatteligt ensformigt efter det har kørt i en hel time. Havde koncerten varet i bare en halv time eller 40 minutter, så havde det hele set anderledes ud, men det hele endte med at blive en lidt kikset og halvkedelig affære, til trods for at det lydmæssigt var ret meget lige i skabet.
