10 hårdt rockende sange og en spilletid på 48 minutter. Mere kræver det faktisk ikke for Graveyard, for igen, at spille sig op i den øvre liga af rocken.
Med “Peace” har Graveyard sgu godt nok taget røven på mig. Bandet, der nærmest var dømt ude og borte, efter et par halvflade udgivelser og med tidligere trommeslager, Axel Sjöberg, nu ude af bandet. I september 2016 offentliggjorde svenskerne sågar, at de ville holde pause på ubestemt tid. Måske de endda aldrig ville vende tilbage igen?
Det holdt så tydeligvis ikke stik. For Graveyard annoncerede allerede et par måneder efter, at de ville fortsætte som band, med den nye mand, Oskar Bergenheim, som tøndebasker.
Musikalsk synes jeg Graveyard peakede på “Hisingen Blues” fra 2011. De flotte melodier, groovet og den skønne blues gik hånd i hånd på fornemmeste vis på denne udgivelse, hvor sange som “Ain’t Fit to live Here”, titelnummeret og “Uncomfortably Numb”, står som tre af de fineste sange i den moderne retrorock. Disse var et pejlemærke for mange bands, der på daværende tidspunk, i 2011, stod i kø for at komme frem. Her kan man jo blot nævne i flæng: Blues Pills, The Vintage Caravan, Crowbot, Kadavar osv osv.
Men herefter synes Graveyard at tabe en smule momentum på de to efterfølgende plader “Lights Out” og “Innocence & Decadence”. Samt i høj grad også på deres livekoncerter, hvor de tilsidst virkede trætte og uinspirerende på scenen.
Men så….
Vupti. Hvad fanden skete der så lige dér? På “Peace” er bandet tilbage med et hårdtrockende og markant sejere udtryk end længe hørt. Og hold da op hvor det klæder dem!
Intensiteten kommer til udtryk allerede i åbningsnummeret. Den rygende seje “It Ain’t Over Yet”, der så sandelig sparker døren op for, hvad der virker som et opladt og ikke mindst tændt Graveyard, der har taget sig sammen igen. Der er blevet hanket gevaldigt op i attituden, og man begynder sgu at tro på det når “It ain’t over yet – you got a lot to loose” skriges ud af munden på frontmand Joakim Nilsson.
Og så er der jo lyden. Sounden! Guitarerne er generelt mere beskidte og langt mere rå (læs: fuzzet) end de måske nogensinde har været hos Graveyard. Et glimrende eksempel på det, er i den hårdt groovende blues basker “Please Don’t” og up tempo rockeren “A Sign Of Peace”. Og som helhed har vi at gøre med et band, der har fået en markant mere rå og in-your-face sound. Det klæder dem gevaldigt!
Svingende svedigt, for Satan da! Bra, Graveyard!
Graveyard spiller på Copenhell fredag d. 22/6 kl 18.15 på Hades
Opsummering: “Peace” er en rockplade, der har sat Graveyard tilbage på rockens radar. Og det virker som det rette tidspunkt, at Copenhell fik disse svenskere tilbage igen. For kan de levere det live, som de gør på denne plade, har vi i høj grad noget at se frem til. Rå og in-your-face rock!
Lyt specielt til: “It Ain’t Over Yet” , “Please Don’t”, “A Sign Of Peace” og “See The Day”
For fans af: Led Zeppelin, Kadavar, Rival Sons, The Vintage Caravan