Så ramte et af årets mest hypede albums. Den fjerde fuldlængde fra Copenhell aktuelle Ghost!
Det føles som en næsten urimelig stor opgave for Forge og de resterende medlemmer, at skulle leve op til den kæmpe hype, der hviler på foretagendet Ghost i disse år. En hype de naturligvis selv har været ganske gode til selv at bygge op til dette udspil. Krise med medlemmer eller ej.
Én ting er den gigantiske opgave det er, at skulle følge op, på måske dét bedste melodiske hard rock udspil i nyere tid, som det tredje udspil “Meliora” så sandelig er. Og så samtidig være spået en fremtid, som det sikre kort, af et stadionrock hovednavn i årene frem.
Hvordan fanden formår man at kunne leve op til alt det, når man i virkeligheden udspringer fra den formørkede okkulte DIY scene, som et band ingen kendte for blot 8 år siden?
Det er imponerende hvad Forge har kunnet skabe med Ghost. Men forståeligt. For med godt håndværk følger succes. Og Ghost er sgu et fantastisk godt håndværk!
Men hvordan kommer man så videre fra en succes? Man forsøger at gøre det, som Ghost med rette gør på Prequelle. Man fortsætter simpelthen i den bane der er blevet lagt frem for én. Forge er en melodi-snedker (om man vil). Det er selve hovedkernen i Ghost’s univers. Det er altså de stærke melodier. Dog bevæger vi os mere og mere væk fra det okkulte, hvor dette album smager mere af tidlig progressiv rock i bedste Pink Floyd stil. Hele tre af sangene “Ashes”, “Miasma” og “Helvetesfönster” er eksempelvis instrumentale. Særligt sidstnævnte,”Helvetesfönster”, der på akustisk guitar gæstes af Opeth’s Akerfeldt, står med sin stærke dynamik og sit direkte smukke lydbillede, som én af pladens fineste øjeblikke.
Desværre virker det dog som om Forge har haft svære ved, at skrive de helt stærke melodier på dette udspil. Melodier der gør, at jeg simpelthen bare må høre dem igen….. og igen.
Bevares de to singler “Rats” og “Dance Macabre” skal nok være sikre fuldtræffere on-stage, men så er der altså længere mellem de helt memorable sange. “See The Light” har et fint melodisk vers og en bridge, der bygger flot op til det lettere tynde omkvæd. En sang der egentlig fungere ganske fint, men når man tænker på, at det altså var det samme band, der skrev “He Is” på den forrige plade, er det her ikke nær så skarpt – og spændende frem for alt!
“Faith” er en tung Ghost basker, der burde have gjort sig langt bedre end hvad tilfælde er på pladen. Med et solidt og tungt riff i bedste “Mummy Dust”-stil forventes det, at det hele kulminerer i omkvædet. Det sker bare ikke. Det virker udvandet og, besynderligt nok, ganske kedeligt.
Lyrisk er det naturligvis fortsat det formørkede univers vi bevæger os i. På det punkt har Forge ikke ændret fokus. Det er fortsat sange om død, Satan og ulykke i det rock/poppede univers.
Har man fået fingrene i den fysiske udgivelse, kan man derimod glæde sig over, at Ghost endnu en gang har haft hænderne nede i sækken med coversange. Denne gang er det hhv. Pet Shop Boys og Leonard Cohen, der har stået for skud. Coversange, hvor særligt “It’s A Sin” gør sig fantastisk godt. Faktisk ender lige præcis dét nummer med at vise, hvor svært Ghost har haft det med at skrive de interessante omkvæd på denne plade. Spiller de dét nummer på den kommende tour er jeg sikker på, at de nok skal få gang i den sikre fest. Formidabel fremførelse – og hvor giver det dog mening i Ghost’s univers.
Opsummering: Så hvor ender vi så med alt det her? Ghost forsøger på “Prequelle” at leve op til hypen som det (kommende) store stadionrock navn. At skulle leve op til “Meliora” er næsten umuligt og det gør Ghost ikke med dette album. På “Prequelle” har svenskerne stort set taget skridtet helt væk fra den okkulte rock. Alligevel har Forge smedet et par udmærkede rocksange sammen, på et album, der ikke kommer til at stå som et af Ghost’s fineste øjeblikke, når vi om et par år vil se tilbage på bagkataloget. Til det er det for kedeligt og for tyndt besat, med de helt stærke sange.
Lyt specielt til: “Helvetesfönster”, “It’s A Sin”, “Dance Macabre”, “See The Light” & “Rats”
For fans af: Pink Floyd, Abba, King Diamond (og tydeligvis Pet Shop Boys)
Ghost – “Prequelle” udgives via Universal.