Denne aften byder på en hårdtpumpende dobbeltkoncert med Enslaved og High On Fire, der annoncerer co-headline-tour til efteråret, hvor de to bands stopper forbi Pumpehuset.
Fortællingen om heavy musik flyder over med rådne lig af bands der hverken havde udholdenheden eller kreativiteten til at vare ved. I mere end 25 år har Enslaved bevist overfor sig selv at de er blandt de mest formidable og originale kunstnere i den moderne tidsalder. Bandet som opstod på den norske black metal scene i start 90’erne har altid haft en eventyrlysten og progressiv tilgang til skabelsen af deres ekstreme musik. De norske metalkonger er kendt for at være nådesløst voldsomme på scenen og det bliver et både smukt og dystert syn når de indtager Pumpehuset sammen med High On Fire.
High On Fire opstod i 1998 i Oakland, CA. Heavy metal-bandet har udgivet det ene anmelderroste album efter det andet. De har efterhånden opnået legendestatus inden for genren og de bliver ved med at skubbe grænserne for heavy musik med deres bombastiske riffs og knusende bastoner. Det bliver selvsagt en aften som heavy metal-fans ikke må gå glip af, når de to bands fyrer op under Pumpehuset.
Pumpehuset d. 29 september
Billetpriser: 270 kr. + gebyr
Billetsalget starter torsdag 29. juni kl. 10.00 via livenation.dk og ticketmaster.dk