En af årets fedeste koncertpakker kom desværre ikke til Danmark denne gang. Heathen Crusade med Der Weg Einer Freiheit, Moonsorrow og Primordial havde fundet vej pænt udenom Danmark. Vi tog derfor turen til Hamborg, hvor touren sluttede af i et tætpakket Markthalle!
Der Weg Einer Freiheit i Markthalle. Foto: Weiss
Aftenen kunne næppe starte bedre ud, end med de tyske black metallere i Der Weg Einer Freiheit. Mængden i salen på Markthalle vidnede bestemt heller ikke om, at dette “blot” var et supportband! Forståeligt. Der Weg Einer Freiheit spillede overlegent black metal på så mange punkter, at man stod og blev helt skræmt af deres kunnen ud i både sangskrivning og teknik.
Det her var ikke poleret, såkaldt, moderne blackgaze, men det var heller ikke rå smadret black metal i bedste 90’er stil. Det var en kombination af begge. Det var anderledes og kort og godt hamrende sejt.
Der Weg Einer Freiheit var et raseriudbrud, ud i et herligt musikalsk lydtæppe, bestående af syleskarpe blastbeats, flænsende og på mange måder episke riffs, og en frontmand, hvis skrig passede perfekt til det voldsomme udtryk.
Sejt! Tjek dem ud!
Moonsorrow
Moonsorrow i Martkhalle. Foto: Weiss
Med Der Weg Einer Freiheit som den perfekte opvarmning, var scenen på alle måder sat til en perfekt aften i pagan metallens tegn. Først i selskab med Moonsorrow. Det finske pagan/folk/black metal band indtog scenen, godt indsmurt i blod fra top til tå og med et ekstremt fokuseret set, med fokus på bandets nyere og dermed også mere mørke materiale.
De tidlige udspils lidt mere muntre folkmetal toner, var skiftet ud med et noget mere aggressivt og sammenbidt Moonsorrow, der virkede tændte på at levere deres episke pagan metal, foran den store forsamling i Hamborg.
Bevares Moonsorrow havde da så sandelig også noget at leve op til, med tanke på hvilket band der ventede efter dem.
Men med “Pimeä” sætter Moonsorrow deres ca. en time lange koncert i gang. Musikken er på én gang storslået og bombastisk, men også rå og rig på black metallens vrede. Finnerne har fat i det helt rigtige og showet bliver i virkeligheden blot bedre og bedre i løbet af koncerten, hvor særligt “Mimisbrunn” og den episke lukker “Kuolleiden Maa”, satte en perfekt afrunding, på hvad der skulle vise sig, at blive aftenens bedste koncert.
Primordial
Primordial i Martkhalle. Foto: Weiss
Når snakken falder på episk pagan/black metal findes der næppe en bedre frontmand end Primordial’s Alan Averill. Han er i sandhed unik, med sin særlige klang og sin imponerende indlevelse på scenen, hvor han gang på gang formår at få publikum i sin magt, ved hjælp af ganske få virkemidler. Han i sig selv løfter Primordial op på et stadie, hvor meget få bands kan være med.
Till dags dato har jeg ikke oplevet en skuffende koncert med Primordial. I Hamborg denne aften skulle det dog blive en aften bestående af både op- og nedture.
Hamborg var sidste stop på Heathen Crusade turen, en tour hvor Primordial har spillet i over 2 timer hver aften. Det synes desværre at kunne mærkes. Bandet virkede små-trætte og uden at kunne levere den helt samme nerve og energi, som jeg før har oplevet med netop Primordial. Showet denne aften var ikke dragende nok på samme måde, som jeg ved et Primordial show kan være. Nuvel. Averill kæmpede ihærdigt med at få publikum med, men heller ikke han kunne komme udenom, at publikum ikke var 100 % tilstede.
Det kan på mange måder skyldes det nye album. Primordial’s seneste udspil “Exile Amongst The Ruins” er et fedt og gennemarbejdet album, men som kræver ufattelig meget af lytteren. Det skal høres og nørdes igennem, hjemme foran anlægget. Live var det derimod svært for alvor, at trække noget godt ud af den nye plade. Koncerten gik desværre flere gange i stå, da de nye numre blev luftet og man ventede egentlig bare på, at de ville spille noget af det gode gamle – for showets intensitets’ skyld. De var der dog heldigvis også og sange som “As Rome Burns”, “Heathen Tribes” og den afrundende klassiker “Empire Falls” løftede koncerten gevaldigt.
Primordial er bare oplevet bedre end denne aften.
